Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Trods succes: DF vil nedlægge regioner

Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen (S), til venstre, var onsdag i debat med Thies Mathiasen (DF), som vil nedlægge regionerne. Foto: Søren Gylling

Trods succes: DF vil nedlægge regioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To regionsrådsmedlemmer diskuterede onsdag regionenernes fremtid. De er enige om, at de overordnet leverer varen. Alligevel vil Dansk Folkeparti nedlægge regionerne.

De var enige om, at regionerne egentlig leverer varen. Men om det er nok til at forsvare deres eksistens, var to regionsrådsmedlemmer til gengæld helt uenige om, da de onsdag formiddag indledte Tingstedet på Rødding Højskole med debat om regionernes fremtid.

Direkte adspurgt havde Karsten Uno Petersen (S) faktisk svært ved at komme i tanke om en eneste dårlig ting ved regionerne, mens hans modstander i debatten, Thies Mathiasen (DF), pegede på for stor forskel i behandlingen i de forskellige regioner som et væsentligt argument for at nedlægge dem. I stedet skal staten tage over, fastslog Thies Mathiasen.

Både regionsrådsmedlem John Lohff (K) og Marianne Mørk Mathiesen (LA), der var blandt tilhørerne i debatten, kritiserede, at politikerne har for lidt at skulle have sagt.

- I min første og anden periode i regionsrådet drøftede vi politik, men den tredje periode har været præget meget mere af det administrative, som embedsmænd lige så godt kunne klare, lød det fra John Lohff, mens regionsrådskollegaen fra Liberal Alliance, der sidder i sin første valgperiode, tilføjede:

- Jeg har ikke oplevet, at vi har lavet meget politik. Det er embedsmændene, der kommer med forslag, og så tager vi stilling til det. Vi har ikke mange fingeraftryk på det, der sker, mente Marianne Mørk Mathiesen.

Folketingsmedlemmer vil flytte uddannelser til provinsen

Demokratisk aspekt

Karsten Uno Petersen erklærede sig uenig i, at der ikke bliver diskuteret politik i regionen. Han fastholdt regionernes berettigelse med henvisning til blandt andet det demokratiske aspekt.

Vælgerne kan drage os til ansvar, og vi er tæt på dem, sagde han og tilføjede, at regionerne har styr på økonomien og samtidig har været i stand til at levere resultater. Eksempelvis er dødeligheden blandt kræftpatienter faldet over årene.

Venstres kommunalordfører, tidligere regionsrådsformand Carl Holst, var blandt de fremmødte til debatten.

Han er enig i, at regionerne bredt set klarer opgaven godt.

- Men det betyder ikke, at de ikke kan blive bedre, sagde Carl Holst og tilføjede, at der pt. mangler et konkret alternativ til regionerne.

Er regionerne her om ti år?

- Jeg er ret overbevist om, at styringen af sundhedsvæsnet om ti år sker under en eller anden form for regional kontrol.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark