Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sydtrafik skal redegøre for lave lønninger

Region Syddanmarks medlem af Sydtrafiks bestyrelse, Karsten Uno Petersen (S), vil have en redegørelse for, hvordan Sydtrafik kan undgå sager, hvor chauffører og vognmænd ender i konflikt.Arkivfoto: Søren Dippel

Sydtrafik skal redegøre for lave lønninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regionens bestyrelsesmedlem af Sydtrafik vil have lavet en redegørelse for at få klarlagt, hvad Sydtrafik kan gøre for at undgå sager, hvor chauffører ender i konflikt med deres vognmand.

Redegørelse: Hvis det står til Karsten Uno Petersen (S), et af Region Syddanmarks to medlemmer af Sydtrafiks bestyrelse, skal Sydtrafik nu udarbejde en redegørelse for at undersøge, hvad Sydtrafik kan gøre for, at der ikke opstår sager, hvor vognmænd og chauffører ender i konflikt.

Det sker, efter at det er kommet frem, hvordan 24 chauffører har kørt en sag mod vognmandsfirmaet Vojens Taxi og Servicetrafik (VTS). Chaufførerne mener, at de er blevet underbetalt og mangler løn fra arbejdstimer. Derudover er nogle blevet opsagt efter at have været i kontakt med fagforeningen.

- Sydtrafik skal have undersøgt, hvordan sådan nogle sager kan opstå. Er det, fordi vi har lavet et udbud, der er for svagt formuleret, eller hvad ligger der til grund for, at vi kan få den uenighed, spørger Karsten Uno Petersen.

3F: Flextrafik er skattebetalt løndumping
Sagen kort
Siden marts har Vojens Taxi og Servicetrafik kørt flextrafik for Sydtrafik. VTS er den største vognmand, når det kommer til flextrafik, hos Sydtrafik.Siden marts har 3F fået henvendelser fra flere chauffører, der mener, de får for lidt i løn og ikke får løn for alle de timer, de arbejder. Derudover er flere chauffører også blevet opsagt efter at være gået til fagforeningen.

3F har i alt repræsenteret 24 chauffører, der har har følt sig uretfærdigt behandler af VTS.

I mandags blev 3F og VTS enige om en metode til, hvordan lønnen skal beregnes for de mange chauffører.

Sydtrafik har indkaldt VTS til et møde, hvor VTS skal redegøre for, hvordan de har oplevet sagen.

Formand afviser

Bestyrelsesformanden Jesper Frost Rasmussen, der også er borgmesterkandidat for Venstre i Esbjerg Kommune, vil gerne have en redegørelse om den konkrete sag om VTS, men han mener ikke, at problemer mellem chauffører og vognmænd er et anliggende for bestyrelsen.

- Det er en sag mellem arbejdsgiver og arbejdstager, der kører i det arbejdsretslige system. Vi i bestyrelsen skal ikke tage os af den slags, forklarer han.

Udover blot at få Sydtrafik til at lave en redegørelse vil Karsten Uno Petersen igen tage diskussionen om arbejdsretlige klausuler op i bestyrelsen. Senest afviste bestyrelsen i februar sidste år at indføre arbejdsklausuler. Karsten Uno Petersen stemte for sammen med én anden, mens syv stemte imod.

- Ved at have klausuler, kan vi sikre os, at vognmændene overholder de regler, der er stillet op i udbuddet, siger socialdemokraten.

Det afviser Jesper Frost Rasmussen dog. Han forklarer, at det er Trafikstyrelsens ansvar, da de udsteder tilladelsen til at køre flextrafik.

- Der er en anden myndighed, der står for udstedelsen af tilladelserne, så vi skal ikke kontrollere vognmændene. Hvis det er systemet, den er galt med, skal vi ændre systemet i stedet.

Det næste bestyrelsesmøde er den 15. december.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark