Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Syd- og Sønderjylland har fire af Danmarks rigeste familier

Thomas Kristiansen er kørt i stilling til at overtage magten i Lego efter sin far, Kjeld Kirk Kristiansen. Lego-familien Kirk Kristiansen vurderes nu til at være god for 178 milliarder kroner. Det fremgår af dagbladet Børsens årlige oversigt over landets 40 rigeste familier. Arkivfoto: Lego

Syd- og Sønderjylland har fire af Danmarks rigeste familier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lego-familien Kirk Kristiansen overstråler listen over Danmarks rigeste familier med en formue, der nærmer sig 200 milliarder kroner. Blandt de 10 rigeste familier kommer de fire fra Syd- og Sønderjylland.

Milliardærer: Det syd- og sønderjyske område vrimler med stenrige familier i forhold til resten af landet.

Det fremgår af Børsens årlige opgørelse over Danmarks 40 rigeste familier.

Ingen er i år igen over eller ved siden af Lego-familien Kirk Kristiansen fra Billund, hvis formue sidste år voksede fra 141 til 178 milliarder kroner. Danfoss-familien Clausen fra Nordborg havner på en fjerdeplads med en opgjort familieformue på 28,5 milliarder kroner.

På en sjetteplads kommer Ecco-familien med Hanni Merete Toosbuy Kasprzak i spidsen med en formue på 12,5 milliarder kroner, mens Bent Jensen fra Linak på Als følger lige i hælene på en syvendeplads med en formue på 12,4 milliarder kroner.

Yderligere to syd- og sønderjyske familier havner på top 40-listen over Danmarks rigeste familier: Den sønderjyske Fleggaard-familie, der har vokset sig stor på grænsehandlen, er på en 15.-plads med en formue på 5,2 milliarder kroner, mens Abena-familien Terp-Nielsen fra Aabenraa placerer sig på en 29.-plads med en opgjort formue på 3,0 milliarder kroner.

Mirakelmageren om sin afløser i Lego: Niels er dygtigere end mig
Såvel Legos ejer Kjeld Kirk Kristiansen som Danfoss-familiens overhoved Jørgen Mads Clausen har i alvorlige kriser vist, at de ikke kunne finde på at sælge.
Niels Lunde, chefredaktør på Børsen.
Syd- og Sønderjyllands rige familier
Hvert år laver dagbladet Børsen en liste over Danmarks rigeste familier.Her følger top 10-listen over Danmarks rigeste - samt de øvrige syd- og sønderjyske familier, der er kommet ind på listen over de 40 rigeste familier i Danmark. Formuerne er opgjort i milliarder kroner:

1. Familien Kirk Kristiansen, Lego: 178

2. Anders Holch Povlsen, Bestseller: 47,1

3. Lars Larsen, Jysk: 28,8

4. Familien Clausen, Danfoss: 28,5

5. Niels Peter Louis-Hansen, Coloplast/Ambu: 27,8

6. Hanni Merete Toosbuy Kasprzak, Ecco: 12,5

7. Bent Jensen, Linak: 12,4

8. Familien Foss, Foss: 10,8

9. Familien Kann-Rasmussen, Velux: 8,8

10. Familien Mærsk-McKinney Møller, App Møller-Mærsk: 8,7

15. Familien Fleggaard, Fleggaard: 5,2

29. Familien Terp-Nielsen, Abena: 3,0

 

Jyske og familieejede

I en kommentar til den årlige opgørelse over Danmarks rigeste familier hæfter Børsens chefredaktør Niels Lunde sig ved, at der er de stor jyske og familieejede virksomheder, der trives og skaber væksten i Danmark.

- De arbejder ikke for at tjene penge til nogle usynlige aktionærer, men for en familie med nogle tydelige værdier, og en familie, som ikke et øjeblik kunne finde på at sælge virksomheden. Såvel Legos ejer Kjeld Kirk Kristiansen som Danfoss-familiens overhoved Jørgen Mads Clausen har i alvorlige kriser vist, at de ikke kunne finde på at sælge, skriver Niels Lunde og tilføjer:

- Det er et ofte overset vilkår, at ejerfamilien spiller en stor rolle i disse virksomheder. I medierne har vi en tendens til at fokusere på den ansatte direktør, mens ejerfamilien og dens værdier spiller en stor rolle internt i virksomheden. Dette bekræftes af listen og især af listens top. Den viser, at landets rigeste mennesker er tæt på deres virksomheder. De sidder enten i bestyrelsen eller i den daglige ledelse, skriver Lunde og bruger netop Lego- og Danfoss-familierne som de lysende eksempler.

Lego og Abena

Over alle familierne står endnu en gang Lego, der med en god udvikling i Lego og familiens andre virksomheder fik formuen til at vokse fra 141 til 178 milliarder kroner.

Samtidig har familien det seneste år i den grad sat gang i generationsskiftet, hvor sønnen Thomas Kirk Kristiansen er kørt i position til at overtage faderen Kjeld Kirk Kristiansen rolle som Lego-familiens overhoved. Senere på året fylder netop Kjeld Kirk Kristiansen 70 år.

Om den måske mindst kendte syd- og sønderjyske familie på listen, Abena-familien Terp-Nielsen fra Aabenraa, der med en formue på 3,0 milliarder kroner havner på en 29.-plads over de rigeste familier i Danmark, skriver Børsen følgende:

- Den sønderjyske Terp-Nielsen-familie har tjent formuen på Abena-koncernen, der producerer alt fra børnebleer til emballage og engangsartikler til healthcare-sektoren over hele verden. Senest har virksomheden lanceret verdens første intelligente ble, der slår alarm, når den bliver våd. På den måde sørger den mere end 60 år gamle virksomhed for fortsat at være helt i front, selvom dette enkelte produkt har kostet op mod 170 millioner kroner at udvikle.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark