Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sager om ulovlige badebroer samler støv

De fire sager drejer sig alle om husejere på Fjordvejen på den nordlige side af Kolding Fjord. Sagerne har Kystdirektoratet ikke gjort noget ved i cirka et år.Foto: Søren Gylling

Sager om ulovlige badebroer samler støv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kystdirektoratet har intet gjort ved sager om ulovlige både- og badebroer det seneste år. Fire sager om ulovlige broer fra Kolding Kommune har ligget uberørt siden sidste år. Kystdirektoratet kalder det en forglemmelse og vil tage fat i kommunen i

Ventetid: I fire forskellige sager om ulovlige bade- og bådebroer fra Kolding Kommune har Kystdirektoratet ikke gjort noget i løbet af det seneste år.

I løbet af sommeren og efteråret 2016 sendte Kolding Kommune fire sager om ulovlige broer videre til Kystdirektoratet. Tre af sagerne var afgjort, og Kystdirektoratet skulle sikre håndhævelse af afgørelsen ved at melde sagen til politiet. I den sidste sag var der blevet klaget over kommunens afgørelse, hvorefter Kystdirektoratet skulle afgøre klagen.

De ulovlige broer overtræder oftest reglerne om, hvor store de må være. Enten er de for brede eller for lange, så de når for langt ud i fjorden.

Sidenhen er der dog intet sket i de fire sager. Kolding Kommune har sendt tre rykkere til Kystdirektoratet uden at få svar. I den seneste rykker fra april i år anmoder kommunen "om en konkret tidsplan for kystdirektoratets videre håndhævelse". Kommunen har aldrig fået svar på henvendelsen.

Kystdirektoratet erkender svigt i badebros-sag
Sådan er reglerne
Det er kommunerne selv, der beslutter hvor store broer de vil tillade i den enkelte kommune. På Kolding Kommunes hjemmeside kan man læse, at broerne ikke må være bredere eller længere end højst nødvendigt.Udover at overholde kommunernes regler for størrelsen på broen, må den heller ikke begrænse den almindelige borgers frie adgang til stranden. I naturbeskyttelseslovens § 22 står der, at strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning. Det er kommunen, der står for at håndhæve disse regler.

Ventetiden frustrerer

Den lange ventetid frustrerer miljøudvalgets formand, Birgitte Kragh (V).

- Det er frustrerende, når det er Kystdirektoratet, der er myndighed på opgaven. De sager ligger hos dem, fordi nogen er utilfredse med sagen. Det er uafklaret for borgeren, og det er ærgerligt, at der ikke er sket noget, siger hun.

De fire sager ligger alle på Fjordvej på den nordlige side af Kolding Fjord. Kommunen har dog øje på en række andre sager, der skal tages op efterfølgende, fortæller miljøudvalgets næstformand.

- Vi står i stampe lige nu. Vi har en lang række sager på vej, som kommer til politisk behandling, når der er træffet afgørelsen i de nuværende sager, siger Poul Erik Jensen (S) og tilføjer, at kommunen i øjeblikket er i gang med en kortlægning af den sydlige side af fjorden, hvor den samme problemstilling findes med broer, der ikke lever op til lovgivningen.

Forglemmelse

I Kystdirektoratet erkender man, at sagsbehandlingstiden har været for lang i de fire sager. Det fortæller afdelingschef Hans Erik Cutoi-Toft.

- Vi skulle have fulgt op på de sager tidligere. Der er ingen gode forklaringer, men jeg kan nok bedst kalde det en forglemmelse, siger han.

Nu vil Kystdirektoratet gå de forskellige sager igennem og se på, hvad næste skridt skal være. Ifølge afdelingschefen er nogle af sagerne klar til politianmeldelse, mens der i andre sager skal indhentes yderligere oplysninger. Kommunen vil dog få svar på, hvad der kommer til at ske.

- I indeværende uge hører kommunen fra os, og de får en kopi af, hvad vi kommer til at foretage os med de konkrete sager, siger Hans Erik Cutoi-Toft.

- Fuldstændig grotesk

I Kolding er miljøudvalgets formand glad for erkendelsen fra Kystdirektoratets side. Hun håber, at der nu bliver skubbet gang i sagen.

- Uanset begrundelsen er det godt, at vi endelig hører noget. Hvis det er en forglemmelse, håber jeg, at vi kan forvente en hurtigere sagsbehandling fremadrettet, siger Birgitte Kragh.

For næstformanden er der dog stor utilfredshed med, at sagerne er glemt.

- Det er fuldstændig grotesk, at man kan glemme sagerne, når vi har rykket tre gange. Men det er godt, at de erkender, de har begået en fejl, siger Poul Erik Jensen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark