Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nu hænger jobbene på træerne

Inden for landbruget er 129 flere kommet i arbejde i Sydjylland siden samme tid sidste år. Arkivfoto

Nu hænger jobbene på træerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sydjylland: 5351. Så mange flere er kommet i beskæftigelse i Sydjylland det seneste år.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at tendensen er klar over hele landet - flere er kommet i arbejde.

- De fleste områder nærmer sig beskæftigelsesrekord med stormskridt. Udfordringen i mange områder af Danmark er allerede nu at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft - og den udfordring må forventes at stige kraftigt de kommende måneder, hvis fremgangen på arbejdsmarkedet fortsætter, siger cheføkononom Steen Bocian fra Dansk Erhverv.

I Sydjylland har der været størst fremgang i erhvervsservice, som dækker alt fra rengøring til advokater. Her er 1089 flere kommet i arbejde, og i forhold til før finanskrisen i 2008 er 1878 flere i arbejde i dag. Også inden for handel og transport er stigningen i beskæftigelsen markant: 1956 flere er kommet i arbejde det seneste år - til gengæld er der stadig et stykke op til beskæftigelsestallet før finanskrisen.

 

 

Jobvækst i Sydjylland
Jobvækst i Sydjylland 2. kvartal 2016 - 2. kvartal 2017

Tallet i parentes er stigning/fald i procent.
  • Landbrug: 129 (1,6 pct)
  • Industri: 1160 (1,8 pct)
  • Byggeri: 323 (1,6 pct)
  • Handel og transport: 1956 (2,2 pct)
  • IT og kommunikation: 71 (1,5 pct)
  • Finansiering og forsikring: -124 (-1,9 pct)
  • Ejendomshandel og udlejning: 21 (0,5 pct)
  • Erhvervsservice: 1089 (3,7 pct)
  • Offentlig adm.: 607 (0,6 pct)
  • Kultur mv.: -16 (-57,1 pct)

Industrien halter

For industrien ser det dog dystert ud. Her er 14.558 færre i job i dag end før finanskrisen - også selv om der har været en stigning på 1160 det seneste år.

- Sandsynligvis er der tale om et permanent tab af arbejdspladser. Industrien har haft faldende beskæftigelse siden 1970'erne - dels fordi maskiner gør, at vi kan producere mere effektivt. Vi producerer mere i dag i industrien end for ti år siden, men der er færre medarbejdere. Dels fordi nogle arbejdspladser flytter uden for landets grænser - dels fordi vi fik mange års fald samlet på to år under finanskrisen, siger Steen Bocian.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark