Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Holst-undersøgelse under beskydning igen

Poul-Erik Svendsen (S) fortryder ikke, at han lod sig interviewe i forbindelse med Kromann Reumerts undersøgelse af anklagerne mod tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V). Arkivfoto: Mette Mørk

Holst-undersøgelse under beskydning igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstformand for Region Syddanmark Poul-Erik Svendsen (S) fortryder ikke, at han lod sig interviewe i forbindelse med advokatfirmaet Kromann Reumerts undersøgelse af anklagerne mod tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V).

Næstformand Poul-Erik Svendsen (S) kontaktede selv advokatfirmaet Kromann Reumert og tilbød at lade sig interviewe i forbindelse med advokaternes undersøgelse af anklagerne mod tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V).

Men han havde intet krav om at være anonym og kom med et ærinde om, at advokaterne ikke kun skulle undersøge Carl Holst, men også den betændte konflikt mellem topdirektørerne i Regionshuset i Vejle.

Sådan lyder det fredag fra Poul-Erik Svendsen, der er kommet i fokus efter, at Radio24syv har skrevet, at Carl Holsts politiske modstander og modkandidat i flere regionsrådsvalg anonymt kunne tilsværte Carl Holst i forbindelse med advokatrapporten.- Jeg har ikke sagt noget som helst til Kromann Reumert, som jeg ikke har sagt massevis af gange i Regionsrådet eller i det offentlige rum. Intet som helst andet, siger Poul-Erik Svendsen i et interview med Fyens.dk, hvor han afviser, at han gik til advokatfirmaet for at aflevere anonyme beskyldninger mod Carl Holst.

Lod du dig interviewe af Kromann Reumert for at tilsværte Carl Holst?

- Overhovedet ikke. Det er så skæbnens ironi, at det bliver fremstillet på den måde. Men jeg har ikke på nogen måde været ude og sige noget som helst om Carl Holst personligt. Der er to ting i det her: Den ene er den konflikt, der ikke blev håndteret og den anden ting er, hvorfor man ansatte Ingemann (Christian Ingemann Nielsen, der hjalp Carl Holst i forbindelse med hans valgkamp, red.). Det er de to ting, jeg har forholdt mig til. Og når der så skulle bruges penge på et firma, der skulle lave en undersøgelse, mente jeg, at de også burde kigge på konflikten på direktionsgangen. Mit ærinde var at få undersøgelsen til at handle om mere end Carl Holst.

Blev du interviewet med et løfte om, at du skulle være anonym?

- Nej, overhovedet ikke. Jeg kan godt forstå, at medarbejderne gerne har villet være anonyme, men jeg har overhovedet ikke noget behov for at være anonym. Jeg har fortalt til rigtigt mange, at jeg havde taget kontakt til Kromann Reumert, fordi jeg synes, at det skulle med i undersøgelsen. Det er der mange i Regionsrådet, der ved.

Kan du selv se, at det meget hurtigt kan komme til at se ud som om, at dit ærinde var at sværte din politiske modstander Carl Holst til?- Jeg kan jo i hvert fald konstatere, at det er den måde, det bliver brugt på. Jeg kan så ikke gøre andet end at sige, at det ikke var mit ærinde. Mit ærinde var, at jeg mente, at undersøgelsen ville blive for tynd, hvis man ikke gik mere ind i konflikten mellem direktørerne. Jeg kan ikke gøre noget ved, at Carl Holst så nu vil bruge det her i en helt anden kontekst.

Politisk modstander kunne anonymt tilsværte Carl Holst i advokatrapport

Kontaktede selv advokatfirmaet

Var det dig eller Kromann Reumert, der tog initiativ til interviewet?

- Jeg sagde, at jeg stod til rådighed, fordi jeg gerne ville orientere advokaterne om den konflikt, der var på direktionsgangen. Jeg ville fortælle, at konflikten mellem det to direktører var helt ude af kontrol og at det selvfølgelig var noget, der havde stor betydning for hele trivslen i huset. Jeg havde ikke noget ærinde om at sige noget om Carl.

Hvilke overvejelser havde du i forhold til at deltage i undersøgelsen?- For Socialdemokratiets side ønskede vi, at undersøgelsen skulle være bredere end Carl Holst. Det måtte jo være et eller andet i forhold til samspillet mellem direktørerne og Carl. For at sikre, at der var den bredde i undersøgelse, ville jeg pege på, at jeg synes, at det var værd, at de gravede i den konflikt, der var imellem de to direktører.

Hvad fortalte du helt konkret til advokaterne?

- Jeg fortalte, at vi havde to direktører, som var uvenner og kom med trusler og anklager mod hinanden, og hvordan det havde stor betydning for, hvordan tingene gik for sig på direktørgangen.Hvilken rolle tillagde du Carl Holst i den forbindelse?Han er administrativ chef. Hvis der er to direktører, der er i konflikt, er det regionsformandens opgave at håndtere det.

Hvad fortalte du om den frygtkultur, som i rapporten fra Kromann Reumert bliver beskrevet med henvisning til anonyme medarbejderes udsagn?

- Det sagde jeg ikke noget som helst om. Jeg kender ikke den dagligdag, der har været omkring Carl Holsts kontor. Det sagde jeg ikke noget om, så det må udelukkende være noget, der kommer fra de interview advokaterne har haft med medarbejderne. Jeg havde ét eneste ærinde om, at jeg synes, at man skulle undersøge konflikten mellem direktørerne, fordi den betød meget i forhold til de problemer, der var i Regionshuset.

- Ja, jeg ville påvirke undersøgelsen

Forsøgte du at påvirke undersøgelsen politisk?

- Ja, det kan man godt sige. Med det var fordi, at jeg synes, at undersøgelsen skulle være bredere end et tjek af Carl Holst. Så på den led prøvede jeg at påvirke det. Vi ville gerne have, at den vare bredere. Vi ville gerne have, at man undersøgte konflikten og det havde vi svært ved at komme igennem med. Det blev jo så ikke rigtigt berørt i undersøgelsen, men kom så efterfølgende til at køre meget i medierne, fordi I undersøgte det.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark