Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Geværmand blev varetægtsfængslet

Geværmanden fra Sommersted blev varetægtsfængslet i fire uger. Arkivfoto: Jacob Schultz.

Geværmand blev varetægtsfængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 27-årig mand fra Sommersted er varetægtsfængslet i fire uger sigtet for i grov kådhed at have skudt efter en ukendt personbil og for overtrædelse af våbenloven.

Dramatik: Efter et næsten to timer langt grundlovsforhør blev en 27-årig mand fra Sommersted varetægtsfængslet i fire uger sigtet for, i grov kådhed, at have skudt med et haglgevær fra en altan på mandens bopæl i Storegade i Sommersted. Han blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven ved at være i besiddelse af et haglgevær under særligt skærpende omstændigheder.

Anklagefuldmægtig Stine Stærmose kom i sine sigtelser ind på, at manden torsdag eftermiddag kl. 13.14 fra sin altan havde skudt efter en ukendt personbil, hvorved han ramte huset på den anden side af Storegade dog uden at ramme nogen. Samtidig med dette skuddrama sad en 30-årig mand - også fra Storegade i Sommersted-ved et grundlovsforhør i Sønderborg sigtet for manddrab mod den halvandet år gamle Noah. De to sager har tilsyneladende ikke noget med hinanden at gøre.

Den 27-årige ville i indledningen af grundlovsforhøret ikke erkende, at han havde skudt med et haglgevær, men han erkendte at være i besiddelse af et haglgevær. Det våben har politiet endnu ikke fundet.

Inden den egentlige afhøring af den 27-årige mand, som ankom til retten i håndjern, begærede anklagefuldmægtig Stine Stærmose dørlukning med henvisning til, at der er flere involverede i skuddramaet, som politiet endnu ikke har afhørt eller fået fat i. Den begæring tog dommer Jens Schultz-Hansen til følge, og dermed kan offentligheden ikke få at vide, hvad den 27-årige har forklaret under grundlovsforhøret.

Drama med franskbrødskniv i Sommersted

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark