Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ewii-oprør: Pres for at droppe sponsor-aftaler med KIF og OB

Formand for Ewii A/S borgmester i Middelfart Steen Dahlstrøm er indstillet på, at selskabets sponsoraftaler og øvrige aktiviteter nu skal drøftes igennem med den konstituerede direktør Jens Chr. Sørensen. Arkivfoto: Robert Wengler

Ewii-oprør: Pres for at droppe sponsor-aftaler med KIF og OB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I kølvandet på direktørafgangen i Ewii ønsker en række repræsentanter, at bunken af sponsoraftaler ses efter i sømmene. Formand er enig, og konstitueret direktør har trukket sig fra elitehåndbold-selskaber.

Hvor mange kunder har det givet Ewii A/S, at selskabet i syv år har lagt navn til OB's hjemmebane?

Det spørgsmål stiller flere repræsentanter sig, og de mener, at tiden nu er inde til at droppe aftalen.

- Mig bekendt har vi ikke fået mange kunder ud af det i Odense, så det skal efter min mening slutte nu, siger repræsentantskabsmedlem Dennis Nielsen.

Han var allerede i 2010 med i den kritiske gruppe af repræsentanter, der var klar til et mistillidsvotum til bestyrelsen i kølvandet på stadionaftalen, men det blev opgivet.

- Vi kunne se, at der ikke ville være flertal, så vi opgav, men nu er Knud Steen Larsen ikke længere direktør og jeg tror, at mange var bange for at give udtryk for deres mening dengang, siger Dennis Nielsen.

Fyret Ewii-direktør mistænkes for udbuds-snyd
Mig bekendt har vi ikke mange kunder i Odense, så hvorfor skal vi sponsere deres stadion. Det må stoppe nu.
Repræsentantskabsmedlem Dennis Nielsen, Fredericia

Rejsefæller

Han står ikke alene med ønsket om at få kigget sponsoraftaler igennem. Blandt dem er også Johnny Gilberg fra Fredericia.

- Vi har aldrig kunnet få at vide, hvem der får og hvor meget. Det har været fortroligt, men nu må vi have kigget på det. Jeg synes, at det kunne være på sin plads, hvis Ewii eksempelvis lagde en mio. kr. til FC Fredericia, VB og måske KIF håndbold, siger Johnny Gilberg.

Formand for Ewiis bestyrelse Steen Dahlstrøm, borgmester i Middelfart, mener, at det vil være naturligt at se på bl.a. sponsoraftalerne.

- Det vil være naturligt, at bestyrelsen sammen med Jens Chr Sørensen (konstitueret direktør, red.) tager en indledende drøftelse af sponsorater, kerneforretning og evt. behov for mindre justeringer i strategien, når vi mødes igen, siger han til Fredericia Dagblad.

Og hvad med KIF

Det er ikke kun fodboldspillerne i OB, der har nydt godt af den sportsmæssige interesse fra forsyningsvirksomheden Ewii. I Kolding står der Ewii på ryggen af elitehåndboldspillerne i KIF, ligesom Ewii sendte sponsorkroner efter landsholdet.

Selskabet bag elitehåndbold i Kolding hedder KIF Håndbold elite. Formanden hedder Jens Boesen og næstformand var indtil tirsdag eftermiddag Jens Chr. Sørensen, tidligere økonomidirektør og nu konstitueret adm. direktør i Ewii A/S.

- Da vi besluttede at Jens Chr. skulle konstitueres som direktør fulgte samtidigt, at han straks skulle trække sig fra næstformandshvervet. Han har også trukket sig fra bestyrelsen i Kolding Hallerne. Der skal ikke være tvivl om noget, hvis vi skal i gang med at drøfte sponsoraftaler, siger Steen Dahlstrøm.

Torn i øjet

Sponsoraftalen med KIF har længe været en torn i øjet på bl.a. sportsklubber i Fredericia.

Medlem af repræsentantskabet Johnny Gilberg er tidl. formand for Fredericia KFUM, og vurderer, at der er skudt op imod 60 mio. kroner i KIF gennem årene, bl.a. ved investeringer i KIF Hallen.

Selskabets aktiviteter har i regnskabsåret 2015/16 bestået i at drive professionel håndbold med et hold i herrehåndboldligaen. Det udløste et underskuld på 14 mio. kr. i 2016 og en negativ egenkapital på 12 mio. kr. Selskabet har desuden en gæld på 27 mio. kr.

KIF spiller i superligaen med to hjemmebaner. KIF Hallen i Kolding og Brøndby Hallen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark