Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Den døende grænsekontrol kan få ny luft

EU Kommissionen vil onsdag fremlægge nye og mere fleksible regler, der vil gøre det muligt at forlænge den danske grænsekontrol yderligere, skriver Berlingske. Scanpix/Claus Fisker

Den døende grænsekontrol kan få ny luft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks midlertidige grænsekontrol mod syd kan umiddelbart ikke forlænges mere. Nu barsler EU angiveligt med nye regler, der kan forlænge den op til tre år.

København. Den danske grænsekontrol mod Tyskland synger i princippet på sidste vers, og EU´s migrationskommissær har sagt, at den ikke bliver forlænget, når den udløber næste gang 12. november.

Nu står EU Kommissionen imidlertid klar med et sæt nye regler, der alligevel kan gøre det muligt at fastholde danske betjente, hjemmeværnsfolk og inden længe også soldater og politikadetter ved grænsen. Det skriver Berlingske, der dog ikke angiver anden kilde til udviklingen end avisens "oplysninger".

Ifølge disse oplysninger vil kommissionen efter et møde onsdag give medlemslandene lov til at etablere grænsekontrol i en periode på op til tre år, hvis de kan begrunde det med et alvorligt sikkerhedsproblem såsom terrortrussel. Den hidtidige danske grænsekontrol blev indført i januar 2016 med henvisning til de ekstraordinære migrationsstrømme, hvor især Grækenland havde svært ved at modstå trykket fra et stort antal migranter.

Strømmen af migranter er dog klinget markant af siden da, og Danmark modtager i dag kun omkring en tiendedel af det antal asylansøgere, som kom i 2015.Derfor vil en forlængelse afhænge af, at Danmark kan ændre årsagen til grænsekontrollen fra migrationsstrøm til terrortrussel.

Det forventer tænketanken Europa, hvor jurist Nadja Schou Lauridsen også har hørt, at onsdagens kommissionsmøde munder ud i lempeligere regler for grænsekontrollen.

- For Danmark vil det betyde, at vores mulighed for at indføre grænsekontrol bliver udvidet, så det kan lade sig gøre i en længere periode, end det vi kender i dag, hvor det kun er seks måneder, siger hun til Ritzau.

En sådan udvikling vil imødekomme et erklæret ønske fra den danske regering. Danmark skrev for to uger siden under på et brev til kommissionen sammen med Norge, Østrig, Tyskland og Frankrig, der lige som Danmark har intern grænsekontrol i øjeblikket.

- Der er behov for at lade medlemslande genindføre kontrol ved internationale grænser for en længere periode end seks måneder, skrev de fem Schengen-nationer. Kort forinden havde EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, slået fast, at der nu var så meget styr på flygtningestrømmene til Europa, at den fri bevægelighed skal genindføres.

Den græske topdiplomat sagde også inden sommeren direkte om den danske grænsekontrol, at den er blevet forlænget "for sidste gang". Det er bestemt heller ikke alle lande, der er lige begejstrede for grænsekontrollen. Specielt har lande som Ungarn, Slovenien og Italien oplevet problemer med lange bilkøer som følge af den østrigske grænsekontrol./ritzau/

Hvad er det vigtigste, politikerne skal tage med fra Tingstedet?

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark