Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Cafeteria-ejer afspærrer p-pladser for udenlandske lastbilchauffører

Infoteriaejer Kim Hansen har valgt at afspærre nogle af pladserne foran hans cafeteria ved Hylkedal Øst som reaktion på at udenlandske chauffører ikke afholder reglerne og parkerer på pladserne i dagevis. Foto: Jacob Schultz

Cafeteria-ejer afspærrer p-pladser for udenlandske lastbilchauffører

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lastbilchauffører

Kim Hansen, der ejer motorvejscafeteriet ved Hylkedal Øst, har efter en årelang kamp med udenlandske chauffører valgt at afspærre ni pladser for at undgå, at chaufførerne holder på pladserne i dagevis.

Ejeren af cafeteriet ved Hylkedal Øst, Kim Hansen, har taget sagen i egen hånd. Efter årelange problemer med udenlandske chauffører, der holder i dagevis foran motorvejscafeteriet nær Kolding, har ejeren nu afspærret ni pladser med afspærringstoppe og rødt-hvidt afspæringsbånd i weekenderne.

Det gør han, til trods for at han kun ejer selve cafeteriet, som ligger på Vejdirektoratets grund.

- Jeg gør det i desperation. Det er den sidste udvej, for jeg er godt klar over, at jeg ikke må gøre det, men der er ikke andre muligheder for mig, siger Kim Hansen, som satte den første afspærring op for tre uger siden.

Han begrunder afspærringen med, at de udenlandske chauffører ser stort på, at de slet ikke må parkere på de ni pladser, som er forbeholdt busser. Lastbilerne må kun må holde på de øvrige pladser i 11 timer. Når pladserne alligevel optages af udenlandske chauffører i op til 11 dage, så må turistbusserne - og Kim Hansens indtægtskilde - køre videre.

- De udenlandske chauffører er ligeglade, selvom der er tydelig skiltning, og nu har jeg rendt rundt og skabt mig og skændtes med dem i ni år. En eller anden dag bliver jeg slået ned, siger han.

Problemet er af en størrelse, så Kim Hansen i slutningen af 2016 fik tilkendegivelser fra to busselskaber om, at de nu ville opgive at køre forbi hans cafeteria. Og da han løbende har været i kontakt med Vejdirektoratet og politiet om problemet i en årrække, så ser han ingen anden udvej end at afspærre de ni af pladserne foran cafeteriet, hvor der kun er standsning tilladt lørdag og søndag.

- Jeg har ringet til politiet næsten hver weekend i de ni år, jeg har haft cafeteriet, og det er den samme samtale, vi har. De er rigtig flinke, og de gør, hvad de kan, men de har simpelthen ikke tid til at komme hver gang, siger han og uddyber, at politiet har rykket ud omkring hver tredje gang han har henvendt sig.

Vejdirektoratet: Så må vi se, om det virker

I håndgemæng

Nu har cafeterieejeren aftalt med busselskaberne, som lovligt må parkere på pladserne, at de selv fjerner afspærringerne, når de kommer, og sætter det op, når de kører igen. Og den løsning fungerer ifølge ham for begge parter.

Kun en enkelt gang på de tre uger afspærringerne har været oppe, har en udenlandsk chauffør reageret på afspærringerne. Ifølge Kim Hansen kørte chaufføren forbi afspærringen og bakkede ind på en plads uden at vælte afspærringstoppene.

- Så gik jeg ud og sagde til ham at han skulle flytte sig, og det gjorde han så, fortæller Kim Hansen.

Den konfrontation foregik ganske stille og roligt, men den står i kontrast til mange andre gange, ejeren har bedt de udenlandske chauffører om at flytte sig.

- Jeg har flere hundrede gange haft fat i dem ved at hive dem ud af lastbilen og trække dem hen for at vise dem skiltene. Enten stritter de imod, eller også ender vi med at stå og råbe og skrige af hinanden. Jeg ved, det lyder vanvittigt, men nogle gange har jeg ønsket, at de bare ville slå mig ned, så der ville ske noget, siger Kim Hansen.

Han fortæller, at de fleste østeuropæiske chauffører holder sig for sig selv og laver mad i lastbilerne, mens de venter på at blive kaldt ud på nye opgaver. Mange af dem går i cafeteriet for at købe alkohol at bruge ventetiden på, men også her sætter Kim Hansen foden i.

- Langt de fleste af dem er tørstige, men de kan ikke længere købe øl af mig, fastslår han.

Kim Hansen har efterfølgende fået flere positive henvendelser på afspærringerne fra danske chauffører, men han forventer også, at han vil blive konfronteret med ulovligheden i afspærringerne:

- Jeg risikerer nok at miste min kontrakt med Vejdirektoratet, men sagen er bare; Hvad er alternativet? Jeg har forpligtet mig både økonomisk og over for mit personale, og jeg vil blive ved med det.

Ifølge ham ville det optimale være, hvis det blev gjort muligt for andre end staten at udskrive bøder på rastepladserne, men da sådanne eventuelle løsninger har lange udsigter, har han fundet sin egen:

- Det her gør jeg i en panikhandling, for jeg ved godt, at jeg kan risikere, at det hele ramler. Det her er noget, vi helst ikke taler om, for det kan ligne en klapjagt på udenlandske chauffører, men for mig er det her cool business, og jeg kan ikke vente tre år på en løsning.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark