Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Afgående koncernformand: Sværest at fyre medarbejdere

Arne Paabøl Andersen, 72 år, husker særligt de barske spareplaner, når han tænker tilbage på de sidste to år som formand for Jysk Fynske Medier. Foto: Annett Bruhn

Afgående koncernformand: Sværest at fyre medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

72-årige Arne Paabøl Andersen fra Esbjerg takkede af som bestyrelsesformand for Jysk Fynske Medier fredag. Det har været to år med tungt arbejdspres, erkender han.

Arne Paabøl Andersen
72 år.Blev beskikket som advokat i 1973.

Driver sin egen advokatvirksomhed i Esbjerg, hvor han bor.

Ind til fredag var han formand for Jysk Fynske Medier.

Han overgav formandsposten til en anden advokat, nemlig Gert Eg fra Vejle.

Han fortsætter som medlem af Jysk Fynske Mediers forretningsudvalg.

Han fortsætter også som formand for Den Sydvestjydske Venstrepresse, der har udgiverrettigheder over JydskeVestkysten.
Jeg har det med at sove udmærket, men andre ville nok have ligget vågen noget tid, for det var belastende.
Arne Paabøl Andersen, formand for Den Sydvestjydske Venstrepresse, om Jysk Fynske Mediers spareplaner.

Arne Paabøl Andersen går planmæssigt af som bestyrelsesformand for Jysk Fynske Medier efter to år på taburetten. Det skete fredag, da den 72-årige Esbjerg-advokat som mediekoncernens første formand blev erstattet af en anden advokat, nemlig Gert Eg fra Vejle.

72-årige Arne Paabøl Andersen har gennem de sidste to år fungeret som indflydelsesrig spydspids i Jysk Fynske Mediers store fusionsproces.

- Det har været uhyre interessant og spændende, men også meget arbejdskrævende, siger Arne Paabøl Andersen, der gerne ville være fortsat som formand, men dog har det fint med at overlade posten til en anden.

I 2015 fusionerede de tre mediehuse Syddanske Medier, Jyske Medier og Fynske Medier og blev til Jysk Fynske Medier. Året efter opkøbte koncernen Midtjyske Medier. I begyndelsen af fusionen aftalte ejerne af de oprindeligt tre mediehuse, at de skulle skiftes til at have formandsposten. Derfor bytter Jysk Fynske Medier sin bestyrelsesformand ud hvert andet år. Og da koncernen nu har haft to års fødselsdag, skal kasketten sidde på et nyt hoved.

Stort minus på medier: Jysk Fynske Medier tabte 99,5 millioner kroner

Bliver i koncernen

Særligt én ting har fyldt meget under Esbjerg-advokatens toårige formandsperiode.

- Det mest alvorlige var, da vi måtte fyre et stort antal mennesker. Det er noget, som gør indtryk - jeg har det med at sove udmærket, men andre ville nok have ligget vågen noget tid, for det var belastende, siger Arne Paabøl Andersen.

Koncernen slipper dog ikke helt forbindelsen til den 72-årige advokat, der forbliver medlem af Jysk Fynske Mediers bestyrelse og forretningsudvalg. Og så beholder han sin tilknytning til lokaljournalistikken via sin formandspost i Den Sydvestjyske Venstrepresse, der har udgiverrettighederne over JydskeVestkysten. Her venter stadig opgaver for den esbjergensiske advokat.

- Jeg vil for alt i verden øge avisens kvaliteten. Vi er kommet rigtigt langt med tillægget Danmark, men der ligger stadig en søndagsavis og venter på nyt indhold - der bliver søsat et projekt inden for et års tid, lover han.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark