Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Abenas nye ble giver signal, når den er våd

Abenas nye voksenble 'Abena Nova'. Bleen er udstyret med sensorer og en chip. Chippen giver besked til en app, når sensorerne registrerer, at bleen er fuld. Foto: André Thorup.

Abenas nye ble giver signal, når den er våd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa-firmaet Abena kommer ud med et nyt ble-produkt i begyndelsen af 2018. Der er aldrig set en lignende ble før. Bleen 'Abena Nova' kan nemlig sende et signal til en app om, at den er blevet våd.

Ble, sensor og en app - det er de tre komponenter i Abenas nyeste produkt på markedet. Den intelligente ble giver ganske enkelt et signal til en app, om at den nu er fuld. Voksenbleen har fået navnet 'Abena Nova', og den er verdens første af sin slags.

- Dette produkt kan bruges hver dag på en sådan måde, at man bliver gjort opmærksom på, at bleen skal skiftes. Det vil sige, at livskvaliteten øges væsentligt for dem, der bruger den, siger Preben Terp-Nielsen, koncerndirektør i Abena.

Indtil videre er bleen stadig i pilotfasen flere steder i Europa, og responsen har hidtil været god.

- Den har været enorm fantastisk. Det er virkelig noget, der ændrer meget, siger Preben Terp-Nielsen.

Koncerndirektøren forklarer, at der både er et personligt-, et økonomisk- og et tidsperspektiv i det nye teknologiske produkt:

- Du skifter kun, når der er behov for det, og du mindsker lækage og vask af sengelinned. Så er der også en tendens til, det er dog ikke endelig bevidst endnu, at der er mindre behandling af rødme og lignende. Og tiden der bruges til at skifte ble bliver næsten halveret.

 

Sønderjyder er klar til at investere en kvart milliard
Abena Nova
Bleen 'Abena Nova' er udviklet til den store del af ældre, der døjer med inkontinens (ufrivillig vandladning). Den er udstyret med nogle sensorer, der kan give signal til en app eller andet software om, at nu skal bleen skiftes. Signalet bliver sendt via en chip, som bliver sat på bleen.På appen defineres det, hvor meget produktet skal være fyldt, før end det skal skiftes. Det bliver derefter registreret i chippen.

Chippen følger med personen, og for hver gang man sætter chippen på et produkt, registrerer den, at personen har fået en ny ble på, og hvilken type ble det er.

Bleen er lavet i samarbejde med det amerikanske firma MediSens Wireless beliggende i Silicon-Valley i Californien. Firmaet er specialiseret i sensor-teknologi og har stået for softwaren.

Bleen er igang med en større testperiode i Holland, hvor der bliver samarbejdet med Hollands næststørste leverandør af handicappleje, Philadelphia Zorg.

Bleen er lidt dyrere end en almindelig ble, og i begyndelsen af 2018 har Abena en fuldautomatisk produktion på plads.

Teknologien skal bruges med omtanke

Hos Ældresagen ser man både fordele og ulemper ved den nye alarmgivende ble.

- Med velfærdsteknologi kommer det helt an på, hvordan det bliver anvendt, siger Olav Felbo, chefkonsulent hos Ældresagen, med blandt andet velfærdsteknologi som arbejdsområde.

Af bleens gode sider ser Olav Felbo en mulighed for at undgå, at ældre kommer til at ligge i sengen i en gennemvåd ble, og med bleen kan de ældre også slippe for at få hevet op i skørterne:

- Det er mere diskret og en mindre pågående måde at yde pleje på, når man har den her teknologi.

Med denne ble vil der også være mulighed for i højere grad at rette plejen mod den enkelte. For eksempel hvis en borger indtager vanddrivende medicin, og derfor har brug for hyppigere bleskift.

- Via den her tættere registrering kan man tilpasse det, sådan at man sørger for, at bleen bliver skiftet hyppigere, når der er behov for det, og omvendt når behovet ikke er så stort, siger Olav Felbo og fortsætter:

- Men man skal huske på, at den her teknologi ikke bliver bedre, end de mennesker, der er bagved.

Olav Felbo er nemlig bekymret omkring, de måder bleen kan blive "udnyttet" på:

- Det er klart, at økonomisk pressede kommuner selvfølgelig kan være fristede til at skrue op for kapacitetsudnyttelsen med bleerne og sige at vi tager den lige til grænsen. Så det er vigtigt, at det ikke blot bliver "længst muligt i hver ble".

Han håber på, at teknologien kun understøtter den fornemmelse, de ældre selv har:

- Det må ikke være sådant, at teknologien trumfer det den ældre selv siger om, hvornår man trænger til at blive skiftet. Bleen skal skabe bedre livskvalitet for den ældre, og man skal passe på, hvor meget man bruger den til at optimere økonomisk, hvis det betyder, at man kommer til at overhøre den ældres egne udsagn.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark