Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Et rungende nej til forslag: Sygeplejersker må fortsat bære kors og tørklæde

Sygeplejersker, læger og andre ansatte på sygehusene må også i fremtiden bære et kors om halsen eller et tørklæde om hovedet. Arkivfoto: Kim Rune

Et rungende nej til forslag: Sygeplejersker må fortsat bære kors og tørklæde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Tåbeligt" lød det blandt andet fra Poul-Erik Svendsen (S), mens Lasse Krull (K) efterspurgte en reel problemstilling.

Syddanmark: Sygeplejersker, læger og andre ansatte på sygehusene må fortsat bære et kors om halsen eller et tørklæde på hovedet.

Det står klart mandag aften efter regionsrådets møde.

Forslaget om at forbyde sundhedspersoner i Region Syddanmark at gå med synlige religiøse, politiske og ideologiske symboler i arbejdstiden blev stillet af Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Men de fandt altså ingen opbakning i salen fra de øvrige partier. 

Næstformand Poul-Erik Svendsen (S) kaldte det for "tåbeligt", mens formand Stephanie Lose (V) spurgte, hvad der så skulle ske med julepynten og luciaoptogene på afdelingerne.  

- Jeg kan ikke se nogen fordel i et samfund, der er helt neutralt og sterilt, lød det uddybende.

Flere gav også udtryk for, at der var tale om et ikke-problem.

- Lad os da tage os af en reel problemstilling i stedet for at finde på én, sagde blandt andre Lasse Krull (K).

Headspace rokkede ved politikers fordomme om sårbare unge
Hvordan har I tænkt jer, vi skal reagere, hvis én møder ind iført en Ku Klux Klan-dragt? Eller en si på hovedet, fordi vedkommende tror på Det Flyvende Spaghettimonster.
Marianne Mørk Mathiesen (LA)

Et ufarligt stykke stof

Dansk Folkeparti undlod at stemme, da partiet ikke ønsker at fjerne kristne symboler fra det offentlige rum. Det forsøgte at stille forslag, om at forbuddet kun skulle gå på muslimske.

Men da det ikke lader sig gøre ifølge en tidligere juridisk vurdering, afviste Stephanie Lose det.

- Det er det muslimske tørklæde, der er problemet. Det er islam, der kommer og vil lave samfundet om, indvendte Niels Erik Søndergaard (DF).

Det fik stedfortræder Reza Javid (Ø) til at tage et tørklæde frem og binde det om hovedet.

- Det stykke stof her er helt ufarligt. Dét, der derimod er farligt, er de signaler sådan et ekskluderende signal sender, forklarede Reza Javid.

Selvom Nye Borgerlige forsøgte med en mildere udgave af forslaget, mødte også det modstand. Men stillerne var langt fra tilfredse.

- Hvordan har I tænkt jer, vi skal reagere, hvis én møder ind iført en Ku Klux Klan-dragt? Eller en si på hovedet, fordi vedkommende tror på Det Flyvende Spaghettimonster, spurgte Marianne Mørk Mathiesen (LA) og pegede på en si, hun netop havde taget på hovedet.   

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark