Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Chauffører overnatter ulovligt i deres kabiner

Mange chauffører tager deres lange 45 timers hvil i kabinerne på motorvejenes rastepladser. Men det må ifølge ny lovgivning ikke. Og der vanker store bøder. Flere aktører forsøger at finde løsninger. Arkivfoto: Martina Metzger

Chauffører overnatter ulovligt i deres kabiner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny EU-lovgivning betyder, at chauffører ikke må holde deres 45 timer lange hvil i lastbilerne, men det overholder masser af chauffører på de tyske motorveje ikke.

Kiel: Hundredvis af lastbiler holder på de tyske rastepladser ved motorvej A7 om søndagen, da der er køreforbud. Det udnytter chaufførerne til at overholde kravet om hviletid, men siden maj gælder en ny lovgivning, og den overholder mange chauffører ikke. I modsætning til den lovmæssigt forankrede daglige hviletid må de påkrævede 45 timer lange pauser ikke foregå i kabinerne - heller ikke selv om den er udstyret med en seng. De 45 timer lange pauser er tænkt som et mærkbart slip i den ofte stressede arbejdsuge. Overskridelse af loven indebærer bøder på 60 euro for hver overskredet time for chaufføren og 180 euro for arbejdsgiveren.

Det Tyske Speditions og Logistikforbund, DSLV, hilser den ny lov velkommen. Den begrænser løndumping fra Østeuropa og fjerner dermed unfair konkurrence.   Men hvor skal de udenlandske chauffører, der ofte er på ugelange ture, hvile ud? Det er et spørgsmål, der både beskæftiger staten, der ejer motorvejene, og kommunerne der er vært for motorvejene. Havnene er en anden aktør. Kiel Havn er i dialog med de store RoRo-rederier - blandt andre DFDS, der besejler Kiel-Klaipida til Litauen. Her har chaufførerne godt 20 timer til at sove ud i skibskabinerne. Det er under det halve af den krævede tid. Derfor overvejer havnen, om chauffører kan sove i pensioner og hos private udlejere.

Mange forhindringer
Det er ikke let at registrere overskridelser af hviletiden. Hvis kontrolmyndigheden BAG stiller kritiske spørgsmål, vil chaufføren kunne hævde, at han netop gennemfører den daglige hviletid. Så kan BAG ikke gøre noget, for det er tilladt i kabinen. Desuden er lysten til at vække en chauffør, der har rullet gardinerne for, næppe ret stor. Selv de chauffører, der vil overholde loven og får penge af chefen til hotel og taxi, har svært ved at finde en sted at sove i nærheden af motorvejen. I det mindste et sted, som en chauffør fra Rumænien eller Ukraine kan betale.

Gode kabiner

- Vi er i et tidligt stadium, siger havnens talsmand Ulf Jahnke. Chaufførerne skal i givet fald transporteres fra terminalerne til sovestedet med en shuttleservice. I Belgien og Frankrig er der bygget hoteller til chauffører i nærheden af havnene.

Det er langt fra let at løse problemet langs motorvejene.

- Jeg kender ikke hoteller eller pensioner, der har tilstrækkeligt med p-pladser til lastbilerne, skriver chauffør Ingo Müller på internettet. Kollegaen Bernd frygter, at chaufførerne må overnatte hos udlejere, der har specialiseret sig i at stille senge til rådighed for montører. Der er ledige pladser i weekenden.

- Så er det nok mere afslappende for chaufførerne at sove i deres veludstyrede kabiner, mener chaufføren. Han har aircondition, oliefyr, køleskab, fjernsyn og en god køje i sin lastbil. 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark