Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mindeord - Jens Bahne Jørgensen


Mindeord - Jens Bahne Jørgensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frank Schmidt-Hansen, Rødding, skriver ved Jens Bahne Jørgensen død på vegne af Karen, Leif, Tove, Sven, Jette, Lisbet, Ole, Anne og Hans:

Jens Bahne Jørgensen døde efter en kort sygdomsperiode tirsdag den 28. februar om eftermiddagen.

Jens havde den krævende og ofte højtprofilerede post som formand for Syd Energi, og den udfyldte en stor del af hans liv, men da han så sådan på tingene, at man måtte bidrage hvor og i det omfang man kunne, så kunne man også finde ham i andre og mere ydmyge roller - og gennem årene er det mange bestyrelser og organisationer - og i høj grad også Rødding By - der har nydt godt af Jens' samfundssind, omhu, overblik og ordentlighed.

Og på det private plan var Jens en god ven for sine venner - han var opmærksom, omsorgsfuld, empatisk og støttende.

Men nu er han der ikke mere, og vennerne står tilbage og føler sig forladte og er ofre for de mest forskelligartede følelser.

Der er selvfølgelig sorg, fordi Jens ikke er der mere og ikke nåede at få alle de gode år, som vi kunne have undt ham, og så fordi alle vi andre nu har et stort hul i tilværelsen.

Men der er også et hav af forvirrede tanker og følelser omkring alt det, man aldrig nåede at få sagt til eller gjort for Jens, og omkring alt man måske kunne, burde eller i hvert fald gerne ville have gjort, - og så er der faktisk også en følelse af vrede over at noget sådant skulle ske.

Det er en både meget underlig og - endnu - uvirkelig situation at være i - men det er desværre helt sikkert at vi nu skal til at vænne os til.

At vi ikke mere vil opleve at Jens lige pludselig dukker op uden speciel årsag - og måske forsvinder lige så pludseligt igen fordi mobilen ringede.

At Jens ikke mere lige ringer måske bare for at snakke fordi han kører bil og keder sig, men måske også for at høre til, hvordan det går med det ene eller det andet, som man selv går og arbejder med.

At vi ikke mere bare lige kan ringe og spørge "har du hørt?" eller "ved du?" eller "kan du hjælpe mig med?"

At Jens ikke mere entusiastisk vil kommentere EFB´s sidste kamp.

At vi ikke mere kan læne os op ad hans begejstring og målrettethed når noget skal gennemføres.

At Jens nu slet ikke mere kan kontaktes når der er noget man bare lige trænger til at få snakket om.

Der er ret meget som det bliver meget svært at vænne sig til.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark