Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mindeord over Inger Marie Vestergaard


Mindeord over Inger Marie Vestergaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Maren Søndergaard, Gl. Præstevej 20 i Sig, skriver på egne og sine søskendes vegne mindeord over Inger Marie Vestergaard, Gartnerpassagen 6, Ølgod.

Vores kære mor, svigermor, bedstemor, og oldemor sov ind, efter få dages svaghed, 95 år gammel

Savnet bliver stort. Mor var samlingspunktet. Familien, består af 5 børn og svigerbørn, 14 børnebørn, og foreløbig 18 oldebørn, som mor holdt af at samle ved Kvie Sø om sommeren og på Hotellet hvert år i julen.

Mor holdt meget af og var stolt af familien. Til det sidste fulgte hun med i alt. Spurgte ind til alles arbejde, uddannelser, skolegang, mælkepriser o.s.v.

Mor var født i 1921 på gården Foldager i Hejbøl, den yngste af søskendeflokken på seks.

Hun havde fantastisk hukommelse og fortælleevne. Vi lyttede til mors erindringer, opvækst, trygge barndom, skolegang, men også krisen i trediverne, og anden verdenskrigs frygt og uvished. Efter krigen tog mor på Uldum Højskole og senere plads på en gård i Østjylland.

Det var her hun mødte far, Arne Vestergaard, som stammede fra Djursland. Hun fik ham til Vestjylland og 1949 blev de gift og købte gården Stoltenborg, ved Lindbjerg.

Her er vi fem børn født,og  havde en god barndom. Tryghed og ingen fare. Vi følte aldrig at vi manglede noget. En naturlig del af hverdagen, at mor og far var hjemme, når vi kom fra skole og i fællesskab deltog vi i arbejdet. Vores forældre var kulturelle, og fulgte med i, hvad der rørte sig i omegnen, og far var i flere bestyrelser.

Da vi flyttede hjemmefra, blev mor aktiv i Husholdningsforeningen, og sang i Kirkekoret i mange år. I 1992 blev fødehjemmet solgt og adressen blev Søndergade 7. Her faldt de godt til og deltog i mange møder og udflugter. Mor blev meget aktiv i Ældresagen. Elskede at synge og arrangere søndagstræf og udflugter. Her blev skabt en stor berøringsflade.. Et stort tab da far døde i 1995. En hel ny tilværelse for mor, men hun var stærk, frisk og aktiv, med mod på livet.

Mor har altid været hjælpsom, omsorgsfuld og interesseret i alles ve og vel. Hun forsynede familien med strikkede strømper og luffer. Kagedåserne var fyldt op, til glæde for børnebørnene, der har gode minder fra Lindbjerg og Ølgod. Der blev spillet Æsel, Sorteper, Billedlotteri og gerne en fremvisning af museet, kulturhuset og byens skulpturer. Efter at huset i Søndergade blev solgt, boede mor ovenpå ved Rema 1000 et par år. Sommeren 2016, da helbredet svigtede lidt, fik mor en plejebolig på aktivitetscentret, her fik mor mange gode snakke både med beboerne og personale.

Et langt og indholdsrigt liv sluttede den 15. februar 2017, omgivet af sine børn.

Ære være mors minde.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark