Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Thorkild er en rigtig heste-ven

Thorkild Dau er ringrider og står til at få 55-års medalje ved den kommende Ringriderfest i Sønderborg. Her står han med hesten Thai. Foto: Timo Battefeld

Thorkild er en rigtig heste-ven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ringriderfest i Sønderborg er utænkelig uden Thorkild Dau. I år skal han have 55 års medalje ved ringriderfrokosten. Hans far var også ringrider i 55 år.

SØNDERBORG: Den 70-årige Thorkild Dau fra Hesselgård tæt på Augustenborg er om nogen en kender af heste og har altid været det.

Han har fra drengeårene været omgivet af heste. Hans farfar Johan Dau havde arbejdsheste på Hesselgård, hvor der var landbrug med køer, svin og høns, men Johan Dau var ikke ringrider.

Det var til gengæld Thorkild Dau´s far Niels Dau, der fortsatte med landbrug og arbejdsheste, men han fik også som en af de første en traktor i 1951 - en David Brown Cropmaster.

Thorkild Dau og hans storebror overtog Hesselgård i 1979, hvor de drev svineproduktion. Thorkilds ældste søn Niels overtog gården i 2003. Også han driver svineproduktion med 500 søer og salg af 30 kilo´s grise.

Når det gælder ringridning kan man sammenligne Thorkild Dau og faderen Niels Dau.

Niels Dau var med ved ringriderfesten i Sønderborg i 55 år og han var forrider i 33 år til 1988 i galge seks. I år skal Thorkild Dau have 55 års medalje i Sønderborg. Han overtog faderens forrider-job i galge seks, og det har han været i foreløb 28 år.

- Det har været 55 år i træk, understreger Thorkild Dau på trods af udskiftning af to hofter i henholdsvis 2002 og 2012. Han blev hver gang operet i november, så han var klar til ringridning i juli. Det samme med et nyt højre knæ i 2015. Operation i marts og igen klar til ringridning i juli. Thorkild Dau er foruden Sønderborg med i Høruphav, Broager (50 års medalje i år), Gråsten (50 års medalje sidste år) og Guderup.

Thorkild Dau
Thorkild Dau er født og opvokset på Hesselgård ved Augustenborg.Han er gift med Sine og de har tre sønner. Niels, der har overtaget Hesselgård, Mads, der har et husmandssted med sine heste i Skovhuse, og Lars, der har Revsø og omegns rideskole ved Sommersted.

Til Ringriderfesten i Sønderborg er der fem gange Dau i galgerne. Thorkild, sønnerne Mads og Lars og sidstnævntes to børn.

Hestevognskørsel

To af Thorkilds Dau´s sønner er rigtig gode ringridere og hestevognskørere. Mens Thorkilds Dau tager to tredjedele af de 24 ringe, så er Lars og Mads med helt fremme, når der skal kæmpes om kongetitler.

Lars Dau er kendt fra Revsø og omegns Rideskole ved Sommersted, og han er med i eliten ved hestevognskørsel. Han har vundet det danske mesterskab syv år i træk og deltager ved verdensmesterskaberne i Tyskland i august. Han har tidligere vundet verdensmesterskabet i dressur-kørsel.

Mads Dau holder til med sine heste i Skovhuse på Kær halvø. Foruden at være en skrap ringrider har han vundet det sønderjyske mesterskab i hestevognskørsel.

For Thorkild Dau er det primært det sociale fællesskab og ikke mindst kammeratskabet blandt rytterne, som driver lysten til ringridersporten, men han sørger også for at skaffe heste til medlemmer i rytterkomiteen. Han sidder også gerne i kø for at få den rette plads-reservering til ringriderfrokosten, og så er han storsælger af Ringriderfestens lotterisedler.

- I år sælger jeg 560 ringriderlodsedler. Tre gange har jeg solgt ringriderlodsedlen med førstepræmien.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark