Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Smed med jernvilje og orange neglelak

Nogle kigger lige en ekstra gang, når de ser den kvindelige smed på byggepladsen, og hun kunne godt ønske sig, nogle flere kvinder ville vælge håndværksfag, for det giver gode muligheder, påpeger smeden.Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Smed med jernvilje og orange neglelak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

47-årige Berit Hansen mener ikke, der er noget at betænke sig på, hvis kvinder har lyst til fysisk arbejde i håndværksbranchen, for hun vil gerne have flere kolleger af egen støbning.

Sønderborg: 47-årige Berit Hansen er ikke sart. Hun er stærk og sej og sætter i det daglige vinkler op og svejser og borer på havnehotellet, der er under opførelse på Sønderborg Havn. Hun er uddannet smed og omgås mestendels mænd i det daglige, men hun ser slet ingen grund til, kvinder holder sig ude af faget.

- Der er brug for dygtige håndværkere på byggepladserne rundt omkring. Vi kan ikke alle sammen sidde og studere, og der bliver mangel på folk, hvis ikke flere bliver udlært som smede, tømrere og elektrikere. Vi er måske ikke så stærke som mænd, men det er ikke noget problem, for det er ikke kun det, det kommer an på. Fysikken skal selvfølgelig være i orden, og du skal kunne holde dig selv på benene. Jeg håber, mange piger vil blive inspireret til at gå ind i håndværksfagene. Jeg ved ikke, hvad der er galt, siden der er så få, siger Berit Hansen, der er sjakbajs på byggepladsen og vant til forskellige kommentarer, men også til at folk fra de mange implicerede virksomheder respekterer hinanden.

- Man skal opføre sig ordentligt. Hvis mine kolleger ikke som udgangspunkt har respekt for mig, skal jeg nok sørge for, de får det. Tingene skal køre på pladsen. Vi borer utroligt meget, og det er vigtigt at få det fra hånden, der skal til, for at arbejdet glider efter planen, siger sjakbajsen, der dagligt har to til seks medarbejdere på pladsen fra Kallehave Stål og Montage, der er indforskrevet til opgaven af bygherre Enggaard.

Fakta
Berit Hansen stammer fra Fredericia og har boet i Tønder og de sidste 18 år i Havnbjerg. Hun har været udsendt i Jugoslavien som konstabel to gange og uddannede sig senere til damefrisør og drev egen salon. Derefter gik hun over i smedefaget og kunne godt tænke sig at blive konstruktør og projektleder. Hun er af den opfattelse, det gælder om at prøve sig selv af og se nye muligheder i arbejdslivet. Hun er mor til Freja på 17 år. Desuden har hun voksne plejebørn.

Er ikke sart

Arbejdet består hovedsageligt i montering af stålvinkler, ringmontering og svejsearbejde. Det foregår overalt på pladsen. Her har hun handsker, hjelm og arbejdstøj på, men i frokostpausen i skuret åbenbares ud over et hærdet solbrændt ydre, orange neglelak på fingrene og armtatoveringer.

Berit Hansen har stået i en skurvogn, hvor der var plakater med bare damer overalt.

- Jeg fik at vide, der lige var plads til et billede af mig og sagde, jeg skulle se, om det var noget, jeg kunne klare, griner hun.

Den slags bemærkninger er hun ikke sart over for.

- Mænd er ikke anderledes end kvinder. De har også deres fnidder fnadder og deres fnuller nuller. Det er der ingen forskel på. Det er en skrøne, siger hun.

Spændende arbejde

Et er de ansatte dog enige om på den gigantiske arbejdsplads på havnen.

- Det er vanvittig spændende at se hotellet skyde op af jorden. Det er kæmpestort at være med til. Når det hele er overstået, skal vi sidde i spabadet med en øl og sige, den dip og den vinkel har jeg lavet, lyder målsætningen fra den bramfrie smed.

Hun har arbejdet meget på havne med spuns og ankerstænger og er vant til at arbejde meget med jern.

- Det er nok sjovere at arbejde på en havn, for her er meget beton, og så borer vi rigtig meget. Det andet er mere jernarbejde. Her er jeg med til at få det hele til at køre. Det er mig, der er klisteret i arbejdsprocessen, fortæller Berit Hansen, der finder glæde i at se hotellet tårne sig over Alssund.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark