Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mindeord om Ole Møller-Olsen


Mindeord om Ole Møller-Olsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Morten Schøler, Coppet, Schweiz, skriver følgende mindeord om

Ole Møller-Olsen, Nordborg:

Tidligere Danfoss-direktør Ole Møller-Olsen er død efter kort tids sygdom, 92 år gammel.

Ole Møller-Olsen stammede fra Kolding og blev uddannet civilingeniør på Polyteknisk Læreanstalt (nu Danmarks Tekniske Universitet) i 1949.Det var ikke alene karakteristisk for tiden, men også for den kommende direktør, at turen til jobsamtalen på Danfoss på Als i 1949 blev tilbagelagt på cykel fra Kolding. I 1960'erne, hvor den almindelige velstandsstigning og fabrikkens ekspansion betød, at mange Danfoss-funktionærer kunne købe bil, var Ole Møller-Olsen kendt for at køre frem og tilbage mellem job og familien i Nordborg - på cykel.

Fabrikant Mads Clausen ansatte Ole Møller-Olsen som den første civilingeniør i firmaet, hvor han gennem de følgende årtier deltog i og bidrog til virksomhedens internationale ekspansion.

I mange år arbejdede Ole Møller-Olsen med køletekniske opgaver. Ved siden af det tekniske lå uddannelse af virksomhedens medarbejdere ham stærkt på sinde, og det var medvirkende til, at han i 1974 blev personaledirektør, et job han bestred indtil han i 1990 gik på pension efter 41 år i firmaet.

Ole Møller-Olsen var livet igennem glad for sejlsport, og brugte meget tid i Dyvig Bådelaug, som han var med til at stifte i 1950'erne. Efter sin pensionering deltog han også i bygningen af kopien af Hjortspringbåden, og indtil for tre år siden var han aktiv roer i Nordborg Roklub.

Indtil det sidste var Ole Møller-Olsen optaget af hvad der sker i den store verden og omsorg for både sin familie og de mennesker der omgav ham og hvis hjælp han i stigende grad blev afhængig af i sit sidste leveår. 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark