Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hele Danmark lytter når Choi taler

Det er Tine Choi fra Sønderborg, som medierne ringer til, når de vil have Danske Banks syn på de finansielle markeder på tværs fa Norden. Foto: Timo Battefeld

Hele Danmark lytter når Choi taler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I tiden på Sønderborg Statsskole drømte Tine Choi slet ikke om, at hun en dag skulle få et af de mest indflydelsesrige job i den danske finansverden.

Sønderborg: Tine Choi er blandt Danmarks mest citerede økonomer. Både i aviser og på tv toner hun frem med budskaber indenfor investeringsområdet.

- Jeg har aldrig været så nervøs som første gang, jeg skulle på live, men heldigvis gik det godt, husker den 43-årige kvinde, som siden november har været chefstrateg i Danske Bank, hvilket er et af de mest indflydelsesrige job i den danske finansverden.

- Man skal virkelig være klar og skarp på sine budskaber, når man er på i den bedste sendetid på tv-avisen. Det dur ikke at snakke hen over hovedet på folk.

Man skal virkelig være klar og skarp på sine budskaber, når man er på i den bedste sendetid på tv-avisen. Det dur ikke at snakke hen over hovedet på folk.
Tine Choi, chefstrateg i Danske Bank
Mere om chefstrategen
Tine Choi er opvokset i Sønderborg, og det var her på Sønderborg Statsskole, at hun fandt sin metier indenfor samfundsfag og økonomi. Hun har i ti år boet i Malmø, hvor hendes to børn på henholdsvis 10 og 13 også går i skole. Dem fik hun sammen med eksmanden, som gik et klassetrin under hende på Ahlmann-Skolen. I fritiden holder hun bl.a. at rejse og har været i mange dele af verden. Hun er også glad for tv-serier som Suits og Game of Thrones, ligesom hun gerne læser bøger især krimier, når hun holder ferie.

Samfundsfag var et hit

Da Tine Choi gik på Ahlmann-Skolen, drømte hun ikke om at give aktuelle investeringsanbefalinger til bankkunder og økonomiske vejrudsigter til hr. og fru Danmark midt i aftenkaffen. Det første år på Sønderborg Statsskole ville hun være sprogingeniør, men så fik et valgfag med en god lærer ved tavlen hende på andre tanker.

- Jeg har meget at takke min samfundfagslærer i gymnasiet for. Især de økonomiske dele af samfundfag var lige mig.

Efter en matematisk studentereksamen på det jævne tog Tine Choi et år væk fra bøgerne. Hun arbejdede i hjemmeplejen og med handicappede.

- Det er nok min pædagogmor, der kom ind der. Det var meget lærerigt. Jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle have med mennesker at gøre på den måde, forklarer bankkvinden, hvis far var portør.

Hun har to søskende. Da Choi var syv måneder, blev hun adopteret fra Sydkorea.

Mange penge i spil

Efter sabbatåret rykkede hun til Aarhus. Her tog hun en kandidatgrad i økonomi på universitetet samt en master i østasiatiske studier samme sted. Målet var at arbejde med udviklingslande med job i fx OECD, Den Internationale Valutafond eller Udenrigsministeriet. Indtil hendes sidste fag på studiet, der omhandlede centralbankspolitik, fik Choi på andre tanker.

- Det fangede min interesse, hvordan man fører pengepolitik. Hvordan det påvirker økonomier og finansmarkederne.

Efter endt uddannelse fik hun ved lidt af en tilfældighed ansættelse i Sydbanks hovedsæde på Peberløk i Aabenraa. Her arbejdede hun i fire år som økonomisk rådgiver med hovedfokus på Japan og udviklingslandene. Undervejs blev hun også mor, inden - nu eksmanden - fik nyt arbejde i Odense, og hun rykkede med. Chio blev seniorøkonom i nu hedengangen Fionia Bank, hvor hun arbejdede med valutaanalyse og valutainvesteringer.

- Det var spændende at se, om jeg havde nerverne til den del. Det må være både et ja og et nej. Jeg var helt oppe at ringe, når jeg tjente en masse penge, men jeg var samtidig rigtig træt af det, når jeg tabte penge, siger Choi, som på Fyn fik endnu et barn.

Opgør med janteloven

Omkring 2007 begyndte karrieren for alvor at tage fart. Hun fik ansættelse i Nordea med daglig gang i hovedstaden. Her rykkede Tine Choi op i rækker for til slut at blive seniorstrateg for banken i Danmark og stærk eksponeret i medierne.

- Janteloven hersker mere i Jylland. I København er der mange om buddet, så man er i højere grad nødt til at skubbe sig selv frem. At vise hvad man kan. Det skulle jeg lige lære. I mine yngre år var det ikke et mål at blive leder. Jeg havde nok i at være specialist, men i de senere år har jeg godt kunnet mærke, at der skulle mere på.

Den udadvendte rolle fortsatte hun fra november i Danske Bank, hvor hun blev ny chefstrateg med syv ansatte under sig. Her har hun det overordnede ansvar for at fastsætte og formidle Danmarks største banks syn på de finansielle markeder på tværs af Norden.

- Jeg brænder virkelig for det, jeg laver. Også i min fritid til mine børns store fortrydelse. De siger, jeg kan arbejde alle steder, siger med et lille smil Tina Choi.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark