Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tømrer fra Gram sikrer ønkomomisk fundament under lokal atlet

Michael Schjøtt i aktion til Europamesterskaberne i Holland 2017. Her blev han den bedste dansker. Foto: Line Luff

Tømrer fra Gram sikrer ønkomomisk fundament under lokal atlet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Igen i år er Jessen Tømrer-Snedker hovedsponsor for OCR eliteatleten Michael Schjøtt fra Gram. Et sponsorat, som blandt andet sender Michael til både Verdensmesterskaberne i Canada og et 24-timers løb i Las Vegas.

GRAM: Michael Schjøtt fra Gram, tidligere centerleder af Dansk Fitness i Rødding, er blandt Danmarks bedste OCR atleter, og sæsonen 2017 har allerede budt på flere podieplaceringer til sønderjyden.

OCR er militært inspireret forhindringsløb med ruter på alt fra fem til 42 kilometer med forskellige forhindringer. Her skal man ikke kun løbe i skove, bjerge og vand - men også forcere forhindringer som blandt andet stød, mudderhuller, armgang, tunge løft og meget mere.

- Michael er en rigtig god fyr - og en rigtig dygtig atlet. Når han har sat sig noget for, så gør han det. Derfor er jeg også meget stolt af at være hovedsponsor for Michael, så han kan komme til Verdensmesterskaberne i Canada og til Las Vegas og vise, hvad Danmark kan. Hvis nogen skal kunne løbe med op med de store drenge internationalt, så er det uden tvivl Michael, siger Brian Jessen, ejer af Jessen Tømrer-Snedker.

- Sidste år vred jeg om på foden efter en kilometer og fik en slem forstuvning - jeg fortsatte dog og blev alligevel den bedste dansker i eliten. Men i år vrider jeg forhåbentlig ikke rundt eller får andre skader, så skal den bare have fuld gas så jeg kan se, hvor jeg er blandt de bedste OCR løbere i verden.
OCR-atlet Michael Schjøtt

Den internationale scene

Michael har allerede haft flere danske podiepladser, for OCR er en af de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark. De seneste to år er interessen for sporten nærmest eksploderet. Det betyder også, at konkurrencen er blevet hårdere, og det et er ikke kun i Danmark, Michael Schjøtt er på podiet, han har nemlig også været på podiet internationalt.

I maj deltog han i et løb i London, Europas Toughest Mudder, hvor han om natten løb i intet mindre end end timer og tilbagelagde knapt 80 kilometer, hvilket gav en flot 3. plads. Ved siden af Michael Schjøtt på podiet stod både Europamesteren og Verdensmesteren, Jonathan Albon.

- Det er ikke mange, som får lov til at stå ved siden af Jonathan Albon - og at jeg fik lov til at stå der, ved siden af ham på podiet, gjorde min placering i London endnu vildere. Nu ved jeg, at jeg kan løbe så godt, at jeg næsten har ham, og det har bare givet mig endnu mere blod på tanden, siger Michael Schjøtt.

Fra Gram til Las Vegas

I og med Michael Schjøtt blev nummer tre til Europas Toughest Mudder, kvalificerede han sig også til World Toughest Mudder i Las Vegas til november. Her er de otte timer skiftet ud med 24 timers OCR løb med forhindringer gennem både vand, bjerge, varme og kulde.

Men det er ikke kun Las Vegas der er på programmet dette efterår. Michael Schjøtt skal igen til Canada og Verdensmesterskaberne.

- Sidste år vred jeg om på foden efter en kilometer og fik en slem forstuvning - jeg fortsatte dog og blev alligevel den bedste dansker i eliten. Men i år vrider jeg forhåbentlig ikke rundt eller får andre skader, så skal den bare have fuld gas så jeg kan se, hvor jeg er blandt de bedste OCR løbere i verden, fortæller Michael Schjøtt.

 Til Verdensmesterskaberne løber Michael tre løb på én weekend - der er nemlig både en kort distance på tre kilometer, en standard distance på 15 kilometer og en team konkurrence.

 

Kalenderen er fuld

Det er dog ikke kun de store løb i Canada og Las Vegas der fylder i Michael Schjøtts kalender. Der er nemlig løb hver weekend indtil slutningen af november - så Jessen Tømrer-Snedkers logo bliver i den grad vist frem. Han tror på, at den 26-årige Michael Schjøtt, der pt. arbejder som personlig træner i Aarhus, kan blive Danmarksmester.

- Det er selvfølgelig en god synlighed for min virksomhed, når Michael tonser rundt til løb i både Danmark og Europa. Men endnu bedre er det, at vi støtter en lokal dreng mod den store scene, og det er jeg stolt af, men jeg får nok ikke så mange kunder i Las Vegas, ler fortæller Brian Jessen.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark