Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lysfesten i Haderslev trækker folk til langvejs fra

To generationer på vej til lysfest - den ældre generation inviteret af den yngre. Foto: Jacob Schultz

Lysfesten i Haderslev trækker folk til langvejs fra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er mange gode grunde til at invitere gæster med til lysfesten i Haderslev. Vi mødte et par stykker af dem, der havde gjort det.

HADERSLEV: Selv om en kold vind fra sydøst blæser ind over Gravene torsdag aften, er der liv og opvarmningsmusik på den lille plads. Den lille forfest rummer mange ventende mennesker, som skal være med i fakkeloptoget for at ende med at se lysfesten folde sig ud på Haderslev Kasernes facade.

Et par udvekslingsstuderende fra henholdsvis Columbia og Mexico bruger ventetiden på at få taget en selfie sammen et par af de flotte sømænd fra Søværnets Tabourkorps. De er udvekslingsstuderende hos familien Kongsted i Haderslev og gymnasieelever på katedralskolen.

De havde begge fået lidt at vide om, hvad alt her med 4. maj i Danmark var for noget, og den ene af dem kender faktisk lidt til Danmark under krigen - så man får lyst til at ranke ryggen.

- På et krigsmuseum i Mexico City er der en lille udstilling om, hvordan danskerne hjalp jøderne under verdenskrigen. Jeg har ikke set den selv, men min mor har fortalt om den, fortæller Sara Gallegas.

Den anden studerende, Donna Barrera Rapero, har kun hørt om det fra værtsfamilien, men hun glæder sig til at se lysshowet.

Lidt længere ind på torvet står en familie rundt om et bord. Det er to generationer, der er samlet for at gå til lysfest. Faktisk er det den yngre del, der har inviteret den ældre.

- Vi har inviteret Allans forældre med, fordi vi synes, at der er en god stemning, og der er lidt for alle aldre at komme efter, siger Nina Lynggaard, der bor i Bramdrup sammen med Allan Olesen.

Allans forældre, Ole og Metha, har aldrig været til lysfest før, så de glæder sig. De er er kommet fra Rømø for at være med.

Allan mener, at lysfesten har ramt en fin balance imellem et seriøst indhold og så alligevel et moderne show.

- ­Det er et flot show med en god historie. Selv små børn kan være med. Jeg tror, at der skal være noget mere i det end lys i vinduerne og fakkeloptog for virkelig at trække folk til. Som det er nu kombinerer lysfesten nyt og gammelt på en fin måde. Det er rigtig godt for byen og for kasernen, siger Allan Olesen.

Han glæder sig også over, at der i de foregående dage har været mulighed for at se de sidste års lysfest-opførelse på kasernen.

Uønsket har et zoneforbud

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark