Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lys i vinduerne er et krav

Karl-Johan Berkwill og Lasse Petersen markerer trofast den 4. maj. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Lys i vinduerne er et krav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karl-Johan Berkwills galleri har adresse i Lasse Petersens ejendom på Nørregade i Haderslev. Her er der et krav, at lejerne sætter lys i vinduerne den 4. maj.

"I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig..."

- Det er et budskab, vi aldrig må glemme, derfor skal vi fortsat sørge for at markere det øjeblik. Navnlig i disse år og navnlig i vores landsdel. Sådan siger maleren Karl-Johan Berkwill, med henvisning til frihedsbudskabet som den 4. maj 1945 klokken cirka 20.35, som blev leveret af radiospeakeren Johannes G. Sørensen via BBC's dansksprogede nyhedsudsendelse. Torsdag aften markeres det ved Haderslev Kaserne, hvor det også vil blive afspillet, og det markeres også i Berkwills galleri i Nørregade 29.

Sammen med en snes pensionerede kolleger fra Slesvigske Musikkorps, som kalder sig "Retræten" vil Karl-Johan Berkwill endnu en gang fejre Danmarks befrielse.

- Vi mødes her i mit galleri, hvor vi tænder lys i vinduerne og hygger os sammen, indtil fakkeltoget kommer forbi. Så går vi ud på gaden med dannebrogsflag og vinker, og nogle går med op til kasernen, mens andre bliver i galleriet og fortsætter markeringen, forklarer Berkwill.

Lysfest
Hele torsdagen vil være præget af arrangementer i anledningen af befrielsesdagen. Allerede fra klokken 16 er der sikkerhedspolitisk møde på bispen.Klokken 21 er der samling på gravene, hvorefter et stort fakkeltog går gennembyen.

Aftenprogrammet på Haderslev Kaserne begynder klokken 21.55, men portene åbnes klokken 19. Programmet er her:

Lysene tændesFlaget HejsesSlesvigske Musikkorps: FrihedsangenVelkomst ved garnisonskommandant Peer Sander RouffSlesvigske Musikkorps: Prins Jørgens MarchÅrets Lysfesttaler - Lykke FriisLysshow - WeCreateMagicFællessang: Det haver så nyligen regnetFlaget nedhalesDen store TappenstregAfslutning ved Haderslevs borgmester H.P. GeilFællessang: Altid Frejdig.

Du kan se mange flere detaljer på http://haderslevlysfest.dk/

Frihedsbudskabet i lyd

Uploadet på YouTube af Nationalmusset.

Lys er et krav

Han har opbakning til markeringen. Lasse Petersen, der ejer ejendommen, hvor Berkwill har sit galleri, stiller det som betingelse: Hvis man vil bo i hans ejendom, så er man forpligtet til at sætte lys i vinduerne den 4. maj. Og det følger alle - unge som ældre.

- Vores hus er næsten det sidste oplyste hus i gaden. Det er en tradition, og vi har altid gjort det i både min og min kones familie. Men det er også vigtigt. 4. maj er for mig en fejring af åbenhed, demokrati og frihedsrettigheder. Ja, vi besejrede nazismen dengang, men i dag er der behov for at huske os alle på, at værne om de ting. Der er mange steder i verden, hvor det ikke ser for kønt ud, påpeger Lasse Petersen.

Han er vokset op i Haderslev. Hans familie har grumme historier fra krigens tid, og den ældre generation fik sår i sjælen, der havde svært ved at hele. Men både Lasse Petersen og Karl-Johan Berkwill, som først kom til egnen i 1973, sender en venlig tanke til forhenværende statsminister H.C. Hansen og forbundskansler Konrad Adenauer, der i 1955 underskrev København-Bonn-Erklæringerne, som sikrede mindretallene rettigheder på begge sider af grænsen.

- Jeg er så pissestolt af at være fra denne egn, hvor vi er kommet videre på sådan en fin måde. Se bare, hvordan det er andre steder i verden, siger Lasse Petersen.

Som en folkefest

Jo, skiltet er klar, lysene købt og Karl-Johan Berkwill har dækket op til vennerne, der kommer torsdag aften:

- Det glæder mig, at fejringen er blevet større her i de senere år. Det er næsten lige så stort, som dengang jeg kom hertil i '73. Da var der også mellem 6000 og 8000 deltagere. Men det var fortrinsvis mennesker, der havde haft krigen tæt inde på livet. Så var der en periode, hvor det fladede lidt ud. I dag er det nærmere en folkefest, lige som stafetten (Stafet for Livet, red.) i Damparken, og det er godt, at der bliver investeret i markeringen, men vi skal fortsat huske på baggrunden. Den er vigtig og væsentlig for den frihed og de muligheder, vi har i dag.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark