Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lærke har besluttet sig - Hedvig ser tiden an

Tillykke med huen. Hedvig er student. Foto: Jacob Schultz

Lærke har besluttet sig - Hedvig ser tiden an

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets første studenter er sprunget ud på Haderslev katedralskole. - Lidt vemodigt, men nu er der fest hele uge, siger de.

Haderslev: Med et sidste ti-tal i lommen går Hedvig Juul Poulsen med forsigtige skridt ud til modtagelse med hurra, roser og champagne. Hun er årets første student på Haderslev katedralskole og i foyeen venter familie sammen med veninder. Huen sænkes over det mørke, lange hår, kronen på tre års arbejde. Nu er det tid til at feste. Tankerne om fremtiden kommer senere.

- Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg vil læse endnu. Jeg vil tage et eller to sabbatår, arbejde, rejse og tage på højskole. Men hvad jeg skal læse, det ved jeg slet ikke endnu. Alt er åbent, siger Hedvig Juul Poulsen.

Men det står fast, at der er brunch hjemme hos forældrene bagefter og så fest, fest og lidt mere fest rest af ugen. Og naturligvis kørsel i åben ladvogn, som det hører til.

Lærke Bruhn Møller er den næste. Hun får roser og har samlet en hel buket, mens hun snakker med veninderne om eksamen.

- Jeg skal på seminariet, lyder det promte fra Lærke, da vi spørger hende, hvad hun skal bruge sin studenterhue til.

- Jeg synes, det er lidt spild af tid med sabbatår, når jeg ved, hvad jeg vil, så jeg starter til september.

Men foran står der også her en hel uge med studenterfster og ikke mindst Kløftenfestival.

- Jeg har længe drømt om at smide min hue op på scenen. Så det vil jeg gør. Jeg ved ikke, om jeg får den tilbage, det får vi jo at se, siger Lærke.

Fælles for både Lærke og Hedvig er dog en lidt underlig følelse i kroppen:

- Det er jo slut snart. Det er lidt vemodigt. Meget underligt, siger Hedvig Juul Poulsen.

Ud over Hedvig og lærke blev også Annesofie Wind og Alexander Schøring færdig samtidig.

De første HF-studenter blev Christoffer Kalmer og Anne Sophie Pagh Thomsen.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark