Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mogens Høirup - en karismatisk skoleleder

Mogens Høirup og frue fotograferet på Torvet i Grindsted i 1945 /Arkivfoto

Mogens Høirup - en karismatisk skoleleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har tidligere fortalt om skolebestyrer Mogens Høirups store indsats i kampen mod tyskerne, hvor han blev modstandskampens helt centrale skikkelse i Grindsted. Her fortælles historien om skolemanden Høirup.

Grindsted: I 1942 sagde den 35-årige Mogens Høirup farvel til sit arbejde som lærer på Frederikshavns Private Mellem- og Realskole for at tage til Grindsted og blive skolebestyrer på Grindsted Kost- og Realskole. Skolen blev stiftet helt tilbage i 1902 og havde, med sin centrale beliggenhed et stenkast fra torv og hovedstrøg og de flotte bygninger, igennem mange årtier sat sit præg på lokalsamfundet i Grindsted.

Som skolebestyrer var han en karismatisk og fremsynet leder og bredt anerkendt som skolepionér, foregangsmand og banebryder. Han gik altid nye veje og ragede op som et fyrtårn i det skolepolitiske landskab.

En tidligere elev, Poul Henning Fromsejer fra Vorbasse, der i 1952 tog sin præliminæreksamen på skolen efter fem gode år, mindedes i en kronik i Vestkysten mange år senere sin gamle skolebestyrers utrættelige engagement, der til stadighed gav ham "nye impulser, der måtte gives videre til den nye generation. Med en forslidt vending gjaldt det om ham: Aldrig færdig - altid på vej!"

Undervisning måtte aldrig blive synonym med gold og glædesløs indlæring, og Høirup udviklede nye måder at arbejde og tænke på. Som han sagde:"For os er børnenes skolegang ikke blot en række tørre tal på et eksamensbevis ... Vi prøver at få eleverne til at forstå, at i den samfundsordning, vi tilslutter os, findes der love, alle må adlyde ... Vi prøver allerede hér at lære børnene, at skolen i sig selv er et lille samfund ..."

 

Fokus på selvdiciplin

På Grindsted Kost- og Realskole iværksatte Høirup en række initiativer, hvor der blev sat fokus på større selvdisciplin mellem børnene. Med oprettelsen af såkaldte Elevdomstole kunne elever fra de ældste klasser dømme kammerater, der havde overtrådt de vedtagne regler på grov vis. Ældre elever overtog som gangdukse en del af skolens og lærernes myndighed ved at erstatte frikvarterernes faste lærertilsyn på legepladsen.

I sangtimerne tog han tidligt et nymodens teknologisk påhit som båndoptageren i brug i undervisningen, ligesom han stod bag etableringen af de velkendte skolepatruljer. De holdt orden, fulgte elever på vej ud og hjem og blev knyttet til Grindsted Jernbanestation for at overvåge, at ingen elever sprang på eller af toget, når det kørte.

Med Høirups ord:"Det er selvfølgeligt lettest for skolen at erklære, at når eleverne er udenfor skoleporten, er skolens ansvar sluttet, men vi holder på, at skolevejen hører med til skoletiden, og derfor prøver vi også at føre kontrol her."

Som engageret skolelærer og underviser forstod Høirup i sjælden grad at vinde elevernes tillid og vække deres interesse. Dertil kom en imponerende boglig viden og respekt og kærlighed til musik, historie og kultur, som han på god og kreativ vis fik formidlet videre.

En tidligere elev har beskrevet ham som en elsket rollemodel og et forbillede, som eleverne forgudede og fulgte i tykt og tyndt. I gymnastiksalen brillerede han som fremragende gymnast, i svømmehallen var han hurtigst af alle i vandet, på stadions græstæppe tryllede han med fodbolden, og i musikundervisningen spillede han violin med en intens virtuositet, der overgik selv datidens store stjerne Wandy Tworek.

Skolens bærende pædagogiske principper i fordums dage hed udenadslære, streng disciplin og spanskrør, og med nidkær grundighed terpede lærerne dengang katekismus, bibelhistorie og salmevers ind i børnenes hoveder sammen med remser af kongerække, hovedstæder og floder.

 

Glødende modstander af fysisk afstraffelse

For Mogens Høirup derimod var lærergerningen et kald, en passion der rakte langt ud over skoledagen. Han havde sans for mening i undervisningen og lyste op i skoletidens trængsler, hvor han tog hånd også om dem, der kom fra vanskelige kår, mistrivedes og havde det svært.

Høirup var glødende modstander af enhver form for fysisk afstraffelse af eleverne. Selv om straffeprotokol og spanskrør var obligatoriske i katederskuffen som et disciplinært middel, brugte han spanskrøret som en slags dirigentstok.

I forbindelse med en historietime om stormagten Nazityskland gik én af eleverne langt over stregen med larm og uro bagerst i klasseværelset. Han blev flere gange kaldt til orden, men lige lidt hjalp det. Da mistede Høirup langt om længe tålmodigheden, kaldte uromageren op til katederet og lagde med bestemt mine an til at gøre brug af spanskrøret.

Selv om det nok aldrig var blevet til handling, kiggede knægten alligevel noget forsagt op på sin lærer og fik fremstammet: "Hvad kalder De dét her, Høirup? Er det ikke en stor, stærk stats overfald på en lille?"

Mogens Høirup brast i en høj latter, kylede spanskrøret tilbage i katederskuffen med ordene: "Du har ret, og du skal slippe, hvis du så vil holde mund."

Selv om Høirup var en blændende underviser, missede det en sjælden gang at fange alles fulde opmærksomhed. I en historietime stillede han engang et ret så enkelt spørgsmål til en af klassens piger: Hvornår døde Struense?

Pigen fik et ganske følelsesladet udtryk i øjnene, da hun svarede: "Struense - Gud, jeg anede ikke, han var død."

Høirup var en ganske suveræn fortæller, og som ingen andre kunne han berette om historiens store dramaer. I historietimerne fik han nænsomt gelejdet sine elever ind i den aktuelle situation i verdenspolitikken og sat fokus på det nazistiske inferno i verdenshistorien med KZ-lejre og udryddelsesfabrikker.

Uden blusel stjal han undervisningstid fra de puniske krige, den franske revolution og Christian den 4., der alle pænt måtte afvente deres tur.

Mange år efter Høirups død i 1956, kun 49 år gammel, skrev en af hans elever fra dengang, Bent Eilertsen, i Frederikshavns Avis en klumme Kan du huske? om en jubilæumsfest for tidligere elever på deres elskede skole, Frederikshavns Private Mellem- og Realskole:

"Et navn dukkede ofte op - Mogens Høirup, skolens højt elskede og meget beundrede førstelærer, hvis timer står uforglemmelige i erindringen ..."

Brødtekst

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark