Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mindeord: Anette Skjønnemand


Mindeord: Anette Skjønnemand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Peder Nielsen fhv. bibliotekschef og Ole Bisbjerg, leder af Biblioteker, Borgerservice og Museer i Billund Kommune, skriver:

Som ung, nyuddannet bibliotekar blev Anette Skjønnemand ansat som børnebibliotekar ved Grindsted Bibliotek i 1980. Hun var ansat ved biblioteket igennem hele sit arbejdsliv, der standsedes brat i 2012 af meget alvorlig sygdom.

Jeg har kendt Anette, siden jeg tiltrådte som biblioteksleder i 1989. Anette arbejdede i de første mange år som børnebibliotekar og ved bogbussen. Da Jette Poulsen gik på pension, var det ikke til diskussion, at Anette efterfulgte hende i den kombinerede stilling som ledende børnebibliotekar og souschef ved bibliotekerne.

Anette havde indtil da vist sig som en glimrende børnebibliotekar, men fik nu lejlighed til at vise, at hun kunne meget mere. Hun var den ideelle souschef, en fremragende sparringspartner med en veludviklet dømmekraft og et vågent øje for muligheder og udfordringer. Hun var kontant og ikke bange for at sige chefen imod på tomandshånd, men var altid loyal udadtil. Som leder af børnebiblioteket stod hun bag den udvikling der førte fra et bibliotek domineret af bøger til et mangesidet medietilbud, en udvikling hvor Grindsted takket være Anette var i front.

Anette havde et stort netværk i Grindsted, som hun udnyttede til at skabe samarbejdsrelationer til bl.a. børneinstitutioner og skoler. Også i andre sammenhænge tegnede hun biblioteket udadtil. Hun stod for bibliotekets engagement i kulturnætterne og var i det hele taget en af drivkræfterne bag disse.

Da jeg gik af i 2010, var jeg meget tryg ved at overlade roret til Anette, der blev konstitueret bibliotekschef. På det tidspunkt var store forandringer under opsejling for biblioteket. Inkorporeringen af kommunens borgerservice i biblioteket og planlægningen af det nye bibliotek i Magion. Begge opgaver havde Anette været kraftigt involveret i allerede inden konstitueringen, bl.a. havde hun med en arbejdsgruppe fra biblioteket i flere år studeret biblioteksindretning over hele landet. Hun var således godt rustet til det arbejde hun bestred, indtil Ole Bisbjerg tiltrådte som bibliotekschef i 2010.

I perioden 2010-2012 var Anette en meget aktiv part af den omfattende fusionsproces mellem bibliotek og borgerservice, der i sommeren 2012 resulterede i åbningen af kommunens flotte nye hovedbibliotek i Magion, Grindsted. Det er i høj grad hendes fortjeneste at fusionen og flytningen fra det gamle bibliotek til det nye gik efter planen og uden de store problemer. Og det er bl.a. på baggrund af Anette Skjønnemands indsats, at Billund Kommune i 2012 fik prisen som årets bibliotekskommune af DB Syd. Efter åbningen af biblioteket gik hun i 2012 helhjertet ind i vores første store udviklingsprojekt omkring "Frivillige på biblioteket", og hun påtog sig naturligt projektlederrollen og sørgede for at projektet kom godt fra start.

I de år, hvor vi samarbejdede med Anette, lærte vi hende at kende som et fagligt kompetent og positivt menneske, en kollega som det var meget givende at omgås.

Æret været Anettes minde.

 

 

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark