Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


I dag er det knap så hårdt at arbejde i brugsen

På fredag kan Lilian Kristensen fejre 40 års jubilæum som medarbejder i brugsen i Hejnsvig. Hun nyder stadig arbejdet og fortsætter frem til februar, hvor hun har planer om at gå på pension. Foto: Keld Stampe.

I dag er det knap så hårdt at arbejde i brugsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lilian Kristensen har kørt mange varer gennem kassen i brugsen i Hejnsvig. Den 1. september kan hun fejre 40 års jubilæum i forretningen.

Hejnsvig: Det er et skarpt hjørne, Lilian Kristensen runder den 1. september. Her er det nemlig 40 år siden, hun havde sin første arbejdsdag hos den lokale brugs i Hejnsvig.

Hun er udlært kommis i Skudstrup mellem Skodborg og Vejen, og efter i nogle år at have arbejdet i en forretning i Egtved opstod muligheden for at komme til Hejnsvig.

- Jeg spillede håndbold i Vejen, og det gjorde Bent Søberg, som var brugsuddeler i Hejnsvig, også. Så han spurgte mig, om jeg ikke skulle til Hejnsvig, fortæller Lilian Kristensen, som på det punkt fik stor opbakning på hjemmefronten.

Lige siden har hun arbejdet i brugsen.

Lilian er indstillet til fortjenstmedalje
Lilian Kristensen
I anledningen af Lilian Kristensens 40 års jubilæum har Dagli' Brugsen i Hejnsvig inviteret til reception fredag den 1. september mellem klokken 15 og 16.30.Lilian Kristensen fortsætter i butikken lidt endnu, men hun regner med at gå på pension omkring den 1. februar.

Til den tid regner hun med at skulle bruge mere tid sammen med sin mand, der tidligere har haft eget murer- og tømrerfirma, samt deres tre børn og otte børnebørn.

Butikken er vokset

Mange ting har ændret sig i den lokale brugs siden 1977. Dengang sad Lilian Kristensen bag kassen og tastede prisen ind på hver enkelt vare. Sådan er det ikke i dag, hvor hun bare skanner en stregkode. Også på andre punkter er det hele blevet lettere.

- Når man bestilte varer, sad man med nogle hulkort. Der kunne være fire varenumre på hver, og så sendte man dem med posten. Så det kunne godt tage et stykke tid, siger Lilian Kristensen, som har oplevet, hvordan forretningen gennem årene er vokset.

- Dengang havde vi egen slagter, men vi havde ikke nogen blomsterafdeling, siger Lilian Kristensen, der vurderer, at antallet af medarbejdere er dobbelt så stort i dag som dengang.

Nemmere i dag

Dengang i 1970'erne var den unge kommis ofte udsat for, at hun skulle ned i kælderen for at hente en kasse øl til kunden. Dengang var der 50 pilsnere i hver kasse, som desuden var lavet af træ. Så den var tung.

På det område er det med årene blevet noget lettere at arbejde i en forretning.

- Det er noget nemmere. Det er i hvert fald ikke så hårdt, for vi har mange flere hjælpemidler. Så jeg skal ikke løfte så meget. I dag må man jo slet ikke bære rundt på 50 øl, som vi gjorde dengang, lyder det fra Lilian Kristensen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark