Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Cykelhandleren fylder rundt

Cykelhandler Lis Svendsen fylder lørdag den 19. august 60 år. Foto: Ludvig Dittmann

Cykelhandleren fylder rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lis Svendsen er oprindeligt uddannet købmand, men har nu i over 29 år været cykelhandler. På lørdag fylder hun 60 år.

Grindsted: Byens cykelhandler i over 29 år, Lis Svendsen, fylder på lørdag den 19. august 60 år.

Det har hun det fint med - og er faktisk glad for, at hun får lov til at fylde 60 år.

- Jeg synes ikke, at det er skrækkeligt at blive 60. Jeg synes, jeg har et ok godt liv, mener Lis Svendsen.

Hun er født og opvokset i Grindsted, hvor hun først gik på den daværende Nordre Skole på Banegårdsvej og senere på Søndre Skole. Hun var kun 14 år, da hun kom i lære som kommis hos Daaes Kolonial i Fynsgade, hvor hun i alt var ansat i 10 år - fra 1972 til 1982.

Efter tiden hos købmand Daae kom Lis Svendsen til Damgaard Jensens boghandel i Borgergade, inden hun blev butikschef i Fakta, der dengang lå i Jernbanegade 19 - der hvor Mediehuset Grindsted har til huse i dag.

- Jeg var butikschef frem til 1988, hvor Kurt og jeg købte ejendommen i Ansager, fortæller Lis Svendsen.

Deres oprindelige planer var, at Kurt Svendsen skulle reparere biler, men da der var cykelsmed i ejendommen, blev de enige om at fortsætte med det.

Parret flyttede ret hurtigt Cykelsmeden til Borgergade 32 i Grindsted. I begyndelsen som lejere, men i 1997 købte de ejendommen, hvorefter de flyttede ind i lejligheden over butikken i 2003.

Lis Svendsen mistede Kurt i 2006, og deres ældste søn Claus overtog sin fars stilling som cykelsmed.

I 2013 kunne Lis Svendsen fejre 25 års jubilæum som selvstændig. Det var dengang, at den store globale finanskrise så småt var ved at være overstået.

Lis Svendsen
Fylder 60 år lørdag den 19. august.Hun har i 29 år drevet Cykelsmeden i Grindsted. Først sammen med sin nu afdøde mand, Kurt, og siden 2006 sammen med sin ældste søn, Claus.

Hun er kæreste med Hans Svejstrup, der i mange år drev maskinstation.

Lis Svendsen har de tre sønner, Claus, Michael og Martin, og i alt seks børnebørn.

Hårde år

Hun kunne dengang se tilbage på et par hårde år i 2010 og 2011, hvor det ikke var sjovt at være cykelhandler. I de senere år har salget ændret sig, så en cykel ikke bare er en cykel. I dag er el-cyklerne en af de helt store sællerter i branchen. De bliver især købt af ældre, men også af folk, der tit cykler frem og tilbage på arbejdet.

Lis Svendsen har gennem alle årene stået for butikken og den administrative del, men hun har heller ikke været bleg for at spænde en cykel efter, hvis det var påkrævet. Omvendt mener hun også selv, at hun har været god til at adskille arbejde og privatliv, selv om hun har boet i samme ejendom som butikken.

 

Fødselsdagen fejres med åbent hus, som hendes kæreste, Hans Svejstrup, holder for hende i sin have på Lupinvænget 4 i Grindsted.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark