Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tyske roser til Grænselandsudstillingen

Uanset perspektiv er der meget at komme efter på Grænselandsudstillingen i Sønderjyllandshallen, der åbnes officielt lørdag og er åben fra den 13.- til den 27. august. Foto: Ulrik Pedersen

Tyske roser til Grænselandsudstillingen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturminister Mette Bock (LA) og de cirka 3000 andre, som vil besøge Grænselandsudstillingen i Aabenraa, har noget at glæde sig til. Det mener både formand og udstillende tysk ægtepar.

Aabenraa: Der bydes på et varieret program på den 47. udgave af Grænselandsudstillingen, som kulturminister Mette Bock (LA) åbner officielt lørdag, men udstillingens formand, Bente Sonne, mener, at især én udstillers værker skiller sig ud.

Det er den tyske gæsteudstiller Bernd Schwarting, der vil falde i øjnene.

- Det er blomstermalerier på en ny måde med oliefarver på lærred. Det er både anderledes og provokerende at se, siger Bente Sonne.

- Det er en moderne fortolkning af, hvad et blomstermaleri kan være. Jeg tror også, æstetikken vil provokere, fordi det er lavet lag på lag med oliefarver, som er tørrede.

Og så glæder Grænseudstillingens formand sig til at vise den tidligere "grå boks", men nu hvide boks, frem.

- Vi har fået et tysk kunstnerægtepar til at lave en installation sammen. Der er blandt andet en meget fin neoninstallation inde i boksen, "atmen", som ånder. Man åbner til neonfarverne og lukker igen, forklarer Bente Sonne, som mener, at årets udstilling er kendetegnet ved stor mangfoldighed.

Udstillingen byder på en stor mangfoldighed og ikke mindst mange flotte værker.
Siegfried Kreitner

Imponeret over kvalitetsniveau

Det tyske ægtepar er Annegret Hoch og Siegfried Kreitner, og det er ganske nyt for ægteparret at være i Danmark.

- Siegfried er i Danmark for første gang, og jeg har kun været her to gange tidligere i én dag. Det er en ny kultur, vi oplever, og det er altid spændende at lære noget nyt at kende, siger Annegret Hoch.

Siegfried Kreitner er spændt på, hvordan danskerne vil opfatte den kunststil, han står for.

- Danmark er et land, man kender for evnen til at lave møbeldesign, og jeg arbejder i mine værker med en mellemting mellem design og kunstværk. Det bliver spændende, hvordan man opfatter dem. Som design- eller kunstværker, spørger han.

Det tyske ægtepar er begejstrede over, hvad de oplever i Sønderjyllandshallen.

- Det gør indtryk, at så mange kunstnere udstiller, og jeg synes, udstillingen byder på en stor mangfoldighed og ikke mindst mange flotte værker. Det overrasker os, hvor højt kvalitetsniveauet er, siger Siegfried Kreitner.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark