Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jægersoldaten er på hjemmebane i Aabenraa

Thomas Rathsack håber på masser af spørgsmål, når han holder foredrag på Folkehjem tirsdag aften. Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix.

Jægersoldaten er på hjemmebane i Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack holder tirsdag aften foredrag i Aabenraa, og han glæder sig til et gensyn med byen.

Thomas Rathsack
Thomas Rathsack bor i Charlottenlund og er netop fyldt 50 år.I 1990 blev han optaget i Jægerkorpset som jæger nummer 229. Her gjorde han tjeneste indtil 1994.

Thomas Rathsack meldte sig igen under Jægerkorpsets faner i 2001 og var frem til 2008 indsat i en række specialoperationer i Afghanistan og Irak.
Der er et lavere tempo i Aabenraa, og det holder jeg meget af.
Thomas Rathsack, tidligere jægersoldag, forfatter og foredragsholder

Aabenraa: Når den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack besøger Aabenraa tirsdag for at holde foredrag om aftenen på Folkehjem, så er han bestemt ikke på udebane. Han kender nemlig byen og området i det hele taget temmelig godt.

- Min ekskæreste kommer fra Aabenraa, så jeg kender byen godt. Aabenraa er en dejlig by, siger Thomas Rathsack, der bor i Charlottenlund nord for København.

Det er især tempoet, som Thomas Rathsack nyder, når han kommer til Sønderjylland. I København kan det godt gå lidt for hurtigt.

- Der er et lavere tempo i Aabenraa, og det holder jeg meget af. Jeg nyder at kunne trække vejret, siger han.

Speciel profession

Thomas Rathsack blev for alvor kendt med udgivelsen af bogen "Jæger - i krig med eliten". Bogen vakte voldsom opstandelse allerede før udgivelsen 2009. Forsvarskommandoen forsøgte at få bogen stoppet ved fogedretten, men det endte med, at der aldrig blev nedlagt fogedforbud mod bogen.

I dag lever den tidligere elitesoldat af at holde foredrag og skrive bøger.

- Jeg lever primært af at skrive bøger, mens det er mere sæsonbetonet med foredragene. Om 10 til 15 år vil jeg gerne kunne leve af udelukkende at sælge bøger, siger Thomas Rathsack.

Foredraget på Folkehjem tirsdag aften bliver med overskriften "Korpset, krig og broderskab", og de fremmødte kommer helt ind under huden på Thomas Rathsack.

- Publikum skal forvente, at de får et indblik i min verden. Hvorfor vælger man at drage i krig i over to år frivilligt. Det er nogle af de overvejelser, jeg vil komme ind på. Det at være soldat er i bund og grund en underlig profession, og der kommer som regel pårørende til soldater til mine foredrag, siger Thomas Rathsack, der netop er fyldt 50 år.

Thomas Rathsack vil også fortælle om tv-programmet "Korpset - gjort af det rette stof", hvor 30 mænd gennemgår en række fysiske og mentale prøver.

- Jeg vil tage folk med bag kulisserne, siger Thomas Rathsack, der også håber på et spørgelystent publikum på Folkehjem.

- Der vil være masser af mulighed for at stille spørgsmål, siger han.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark