Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det stærke køn løb uden drengene

Intet motionsløb uden opvarmning. Både deltagerne i tøseløbet og i kvindeløbet gav den gas. Foto: Timo Battefeld

Det stærke køn løb uden drengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drenge og mænd var forment adgang, da Bov IF Løb og Motion inviterede til motionsløb i Padborg. Det var nemlig kun tøser og kvinder, der var velkomne.

Padborg: Er de ikke seje?

Det syntes søstrene Annabelle og Josephine på henholdsvis seksethalvt år og fireethalvt år bestemt. De var med deres mor, Sarah Berthou, til kvinde- og tøseløb i Padborg og var netop blevet udstyret med startnumre.

- Vi skal løbe, have det hyggeligt og bevæge os i det gode vejr, smilede Sarah Berthou, mens der blev gjort klar til opvarmningen ved Padborg Torvecenter.

Annabelle er tilmeldt Bov IF's løbeklub, så det var ikke nyt for hende at skulle løbe.

- Vi skal løbe to gange rundt om min Lyreskovskole, forklarede hun om distancen på de to kilometer, og hun var ikke i tvivl om, hvorfor det er sjovt at løbe.

- Fordi man kan løbe så hurtigt, man gider.

Og Berthou-pigerne var ikke alene. Vicky Nielsen deltog sammen med sin datter, Lykke, der havde tre klassekammerater ved sin side.

- Jeg elsker at løbe, og så vil vi gerne støtte op om et lokalt løb, sagde Vicky Nielsen, mens hun holdt øje med de energiske piger.

Det er dejligt, det kun er for piger, selvom vi har en lillebror, som synes, det er lidt fejt, at han ikke må være med.
Vicky Nielsen.

Snyd for lillebror

Forventningens glæde var stor, og det skønne lørdagsvejr gjorde den ikke mindre.

- Børnene synes, det er dejligt, at vi kan gøre noget sammen. Det er dejligt, det kun er for piger, selvom vi har en lillebror, som synes, det er lidt fejt, at han ikke må være med, forklarede Vicky Nielsen.

- Han må nøjes med at se på og heppe os i mål.

Orla Petersen, formand for Bov IF Løb og Motion, strålede om kap med solen, selvom løbet ikke nåede helt i mål.

- I dag er det gået helt fint med tilmeldingerne, men op til løbet har det set lidt sløvt ud, sagde Orla Petersen.

Sidste års lave deltagerantal på 53 blev dog overgået i dette års udgave af løbet. 13 piger og 54 kvinder var med på de to ruter. Pigernes på to kilometer og kvindernes på seks kilometer.

- Vi vil gerne have, at de løbere, der er med i dag, får en kanongod oplevelse og kommer hjem og siger, de har haft en god dag, fortalte Orla Petersen, der var én af 25 frivillige hjælpere fra Bov IF Løb og Motion på dagen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark