Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Se billederne: Trosbekendelse, hvide skjorter og blærede biler

Konfirmanderne fra Løgumkloster Kirke blev hentet i alt fra en trækvogn, Trabant og GT Mustang. Her ruller en Porsche Carrera 4 ud af gårdspladsen. Fotograf: André Thorup

Se billederne: Trosbekendelse, hvide skjorter og blærede biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store bededag var det konfirmandernes tur i Løgumkloster til at vedkende sig den kristne tro inde i kirken. Udenfor ventede en større maskinpark bestående af store, flotte og blærede biler.

LØGUMKLOSTER: De unge på egnen vedkender sig trosbekendelsen og den kristen tro i disse dage. Store bededag var turen kommet til Løgumkloster Kirke, hvor familier og venner var samlet om den store begivenhed.

Inden under kirkehvælvingerne var stemningen højtidelig - det var den dog ikke uden for i den perlestensbelagte indkørsel. Her stod det ene flotte køretøjer efter det andet linet op for at køre konfirmanderne fra den kirkelige handling til fester rundt om i området. Køreturen skete i anstændige køretøjer som Porsche, Morgan, Mustang og Mercedes samt ældre biler som Morris, Volvo og Trabant.

 

 

Funklende Mercedes

Og så var der lige trækvognen og racercyklen. På sidstnævnte havde de tre brødre Per, Ib, Ole van Den Heuvel sørget for at udsmykke den konfirmerede bror, Jes', cykel med en enhjørning. Fra kirken gik turen de seks kilometer hjem til Kisbæk.

- Vi holder festen i morgen (lørdag, red.), for så kan den hollandske del af familien også være med, fortalte Jes van Den Heuvel, der blev hentet af sine brødre, der også var på cykler.

Konfirmanden Morten Løsche blev overrasket af familien med en køretur i en Mercedes V6 SLK 320 cabriolet. Chaufføren var Finn Enggaard, der som ven af familien, havde lovet Morten Løsche en køretur i den sølvfarvede Mercedes.

- Jeg har tænkt mig at køre en lille omvej til Agerskov Kro. Han skal også have en lille oplevelse, lød det fra chaufføren, der havde kørehjelme klar i matchende farver til interiøret i den flotte bil.

 Morten Løsche virkede lidt betuttet ved hele postyret.

- Det er fedt, noterede han.

Nimbus fra 1947

Der var dog ikke kun troppet firhjulede køretøjer op for at fragte konfirmanderne frem med anstand. Konfirmanden Søren Thomsen blev kørt til Bolderslev af Christian Matthiesen, der var kørende på en Nimbus Type C med sidevogn årgang 1947.

- Den fremstår som da den blev leveret til radioforhandleren i Lunderskov i 1947, fortalte Christian Matthiesen fra Lendemark.

I de kommende dage fortsætter konfirmationerne på egnen. Lørdag er det i Skærbæk Kirke klokken 10.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark