Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fødselar udnævnt til æresborger i Tønder Kommune

Salmedigteren Jens Rosendal blev til sin store overraskelse udnævnt til æresborger i Tønder Kommune af borgmester Henrik Frandsen (V). Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Fødselar udnævnt til æresborger i Tønder Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sangdigteren Jens Rosendal fik en noget uventet fødselsdagsgave i Ballum Multihus. Som den første borger i ny Tønder Kommune blev han søndag udnævnt til æresborger.

BALLUM: Alt var planlagt og tilrettelagt til den mindste detalje - troede sangdigteren Jens Rosendal. I Ballum Multihus blev han søndag fejret i anledning af sin 85-års fødselsdag, hvortil 437 havde tilmeldt sig kaffe, kage og suppe til aftensmad.

Den helt store overraskelse kom, da borgmester Henrik Frandsen (V) tog ordet. For ikke nok med, at han havde masser af rosende ord til Jens Rosendal, så havde han også en titel med i ærmet: Æresborger i Tønder Kommune.

- Vi har besluttet at udnævne dig til æresborger i Tønder Kommune, sagde borgmesteren midt i sin tale. Ordene blev mødt at spontane og stående ovasioner.

 

Du er et kreativt og medlevende menneske. Når så mange er kommet her for at hylde dig, så er det ikke, fordi du er berømt. Det er først og fremmest fordi, de holder af dig.
Henrik Frandsen (V), borgmester, om Jens Rosendal

Medlevende menneske

Henrik Frandsen tilføjede, at det skam ikke er hver dag, at en borger i Tønder Kommune udstyres med titel af æresborger. Faktisk er Rosendal den eneste. Men når man nu som sangdigteren som den eneste nulevende person har 13 sange med i højskolesangbogen, forpligter det.

- Tak for alt, du har givet os, sluttede Henrik Frandsen, der forinden havde takket Jens Rosendal for at berige vores alles liv.

- Du er et kreativt og medlevende menneske. Når så mange er kommet her for at hylde dig, så er det ikke, fordi du er berømt. Det er først og fremmest fordi, de holder af dig.

Den nykårede æresborger forholdt sig roligt. For hvad indebærer det at være æresborger?

Dirigent Tove Tersbøl jokede: Du får lov til at betale ekstra skat, sagde hun til de fremmødtes jubel.

Flot, flot

Jens Rosendal var forholdsvis fåmælt over udnævnelsen, men fik dog nævnet, at det vist er meget godt alt sammen:

- Det er flot, flot.

Efter udnævnelsen til æresborger fortsatte festlighederne i multihuset, hvor medlemmer fra fem af egnens kor gav prøver på deres kunnen, ligesom der også var fællessang. Det hele sluttede af med suppespisning med fire forskellige varianter.

Og hvorfor gør man så meget ud af en 85-års fødselar?

- Vi gør det her, fordi vi har lyst til det, fordi Jens betyder meget for Ballum, og fordi han er en pragtfuld person, der selv er alt for beskeden og ydmyg til at gøre noget ud af sig selv, har arrangør Erhardt Ehmsen forklaret her i avisen. 

Jens Rosendal fylder 85 år på onsdag.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark