Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Andreas skifter fra Dalsmark til Fjordbo

Andreas Nielsen begynder som forstander på Bofællesskabet Fjordbo den 1. oktober. Arkivfoto: Claus Thorsted

Andreas skifter fra Dalsmark til Fjordbo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forstanderen på Dalsmark Plejehjem, Andreas Nielsen, bliver Bofællesskabet Fjordbos nye forstander.

Gråsten: I 2018 kan 16 unge udviklingshæmmede flytte ind i institutionen Fjordbo, som er ved at blive bygget i Gråstens vandkant.

Stedets forstander bliver Andreas Nielsen, som i dag er forstander på Dalsmark Plejehjem i Rinkenæs. Begge institutioner hører under Danske Diakonhjem.

- Jeg brænder for at være pædagog og vil gerne være med til at bygge noget nyt op. Og så kan jeg godt lide den tanke, at ønsket om institutionen er kommet fra en forældreforening. Det vil jeg gerne støtte op om og bruge hele mit livs erfaring på det. Det er en smuk opgave for mig, og jeg synes, der står Andreas på den opgave, siger 63-årige Andreas Nielsen.

Han har været forstander på Dalsmark Plejehjem i ti år.

- Det har været en svær beslutning, for Dalsmark er for mig et særligt sted. Jeg er glad for at være her, og det bliver svært at tage fra Dalsmark, siger Andreas Nielsen.

Han er udannet socialpædagog, diakon, psykoterapeut og familieterapeut.

- Fjordbo skal være et trygt hjem med de rigtige rammer. Det skal være et sted, hvor man ikke bare bor men også lever sit liv. Vi skal se på, hvordan vi kan udvikle beboerne, så de får et godt liv. Det brænder jeg for fagligt og personligt, siger Andreas Nielsen.

Fjordbo har rejst sig fra vandet
Andreas Nielsen
Andreas Nielsen er 63 år og bor i Gråsten. Han har tidligere været privatpraktiserende psykoterapeut med klinikker i Aarhus og Broager samt stået for familiebehandlingen, da der var et behandlingssted for belastede familier på Iller Slot. 

Bred erfaring

Andreas Nielsen begynder i det nye job 1. oktober og er forstander i Rinkenæs indtil da. Danske Diakonhjem er glad for valget af den nye forstander blandt ti ansøgere.

- Vi har valgt Andreas Nielsen på grund af hans baggrund som socialpædagog, diakon og hans erfaring fra Dalsmark og den selvejende institutionsverden. Han har en meget bred erfaring og er den rette til opgaven, siger Emil Tang, der er direktør for Danske Diakonhjem.

Der skal også ansættes en afdelingsleder til Fjordbo i løbet af i år. Næste år ansættes det øvrige personale. Der bliver brug for omkring 20 medarbejdere som er uddannet socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter samt måske en sygeplejerske. De første beboere kan flytte ind fra 1. februar.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark