Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Plagede landmænd får hjælp mod gæssene

I flokke på mange tusinde kommer bramgåsen i de kommende uger på deres rejse fra aktiske områder og Nordrusland på vej ned til Vadehavet og Holland for at overvintre. På deres træk flyver de over marker med vinterafgrøde, og et sådan spisekammer siger man ikke nej tak til.
Foto: Erik Rosenlund

Plagede landmænd får hjælp mod gæssene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gæssene i Vestjylland er en af naturens få succeshistorie. Nu er succesen gået for vidt, mener både landmænd og miljøeksperter. Men der er lys for enden af tunnelen, vurderer professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Jesper Madsen.

Skiftende landbrugsministre fra begge sider af salen har i en længere årrække lovet vestjyske landmænd at gøre noget ved "problemet med gæssene". "Problemet" er noget så sjældent som en solstrålehistorie fra naturen - nemlig en race i fremgang - voldsom fremgang. Vindene blæser ellers normalt i retningen, som hønsene skraber.

Det går generelt tilbage for naturen og dyrene, som presses ud af menneskelig aktivitet.

På et område har man dog ikke mærket meget til tilbagegangen, og det er, når talen falder på gæssene. Flokkene bliver større og større, udbredelsen vokser hele tiden, og bestanden af i hvert fald bramgæs vokser nærmest eksplosivt.

- I 70'erne var bestanden af bramgæs på 20-30.000 fugle. I dag regner vi med, at bestanden er på ca. 1,2 millioner fugle med en tilvækst på 80.000 til 100.000 om året, fortæller professor ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience, Jesper Madsen, der i en halv menneskealder har fulgt udviklingen omkring vandfugle - herunder specielt gæssene - i Danmark og i dag bl.a. sidder i den FN-organisation (AEWA), der skal forsøge at skabe mellemstatslig fodslaw om bevarelse og forvaltning af trækkende vandfugle.

- Når bramgåsen har fået så massiv ynglesucces, skyldes det flere ting, men det hænger bl.a. sammen med et markant lavere jagttryk i det nordlige Rusland, hvor affolkningen af store områder har betydet fred og ro til bramgåsen, der til gengæld har spredt sig ud over det meste af Nordeuropa. Hertil kommer nogle mere komplicerede forklaringsmodeller fra Holland og Tyskland, der går på, at unge russiske hanner har fundet sammen med unge - ofte undslupne fangenskabsfugle fra Holland og Tyskland og så har grundlagt nye bestande, fortæller Jesper Madsen, der gerne medgiver, at det hurtigt bliver meget kompliceret, når man skal forklare det voldsomt stigende antal gæs i almindelighed og bramgæs i særdeleshed.

Problemerne opstår, fordi bramgåsen og dens artsfæller er trækfugle, der flyver fra ynglepladserne i nord mod mildere himmelstrøg bl.a. i Vadehavet. Bramgæssene kommer fra tre forskellige yngleområder - den russisk/baltiske bestand, Svalbard-bestanden og den østgrønlandske bestand, hvilket kun yderligere komplicerer forvaltningen af gåsen. Gæssene i Vadehavet og langs den jyske vestkyst kommer fra den russisk/baltiske bestand, og de er blevet godt modtaget i Vestjylland.

- Landmændene har jo heller ikke gjort det lettere ved at tilbyde et overdådigt spisekammer af vintersæd og tidligt spirende afgrøder på gæssenes trækrute ned gennem Europa, siger Jesper Madsen

"En afværgeløsning"

En lille håndfuld landmænd i Vestjylland har længe klaget over store tab, når tusinder af gæs slår sig ned på deres marker efterår og forår for at æde af afgrøderne. Klagerne har i et vist omfang vundet gehør, og den tidligere landbrugsminister Eva Kjer Hansen fik vildtforvaltningsrådet med på, at man skulle tillade landmændene at skyde op til 20 gæs om måneden på egne jorde. Ikke for at komme plagen til livs, men for at skræmme gæssene væk fra afgrøderne.

- Den løsning er udelukkende en afværgeløsning, man kun gik med til for at vinde tid til at indgå en international aftale om en egentlig forvaltningsplan for gæssene, fortæller Jesper Madsen.

Gæssene bevæger sig på deres træk igennem en række lande med meget forskellige holdninger til forvaltning af natur og fauna.

Jesper Maden fortæller, at bramgåsen er beskyttet af fuglebeskyttelsesdirektivet i EU, og her skal man igennem en større politisk studehandel for at få ophævet fredningen.

- Beder man om at få hævet fredningen, vil andre EU-medlemmer som "modydelse" f.eks. foreslå, at det skal være lovligt at jage f.eks. drosler - det har man i flere lande "kultur" for, så hvorfor ikke. Et andet problem, man støder på, er den tyske forvaltningspraksis, der deles mellem Bundesregeringen og Länder-administrationen - så det er et næsten uigennemtrængelig politisk morads, der her skal overkommes.

Men betyder det så, at Vestjyllands landmænd - og snart landmænd over hele landet - må se i øjnene, at de for fremtiden må kæmpe for hvert et halmstrå på deres marker?

- Nej, der er faktisk lys for enden af tunnelen. Under FN er der en vandfugleaftale AEWA, hvor en række lande sidder med omkring bordet, og her forsøger man at finde en løsning på problemet. Og det er de - jeg sidder selv i organet - faktisk godt i gang med at have. Allerede til december vil AWEA melde ud med et forslag til en løsning - eller i hvert fald en vej frem mod en løsning, fortæller Jesper Madsen, der ikke vil løfte sløret for, hvad FN-organisationen vil pege på.

Forvaltningsplan

Men håbet er, at den mellemstatslige organisation har så stor gennemslagskraft, at den for alvor kan påvirke beslutningsprocesserne også i EU.

Man kan af gode grunde ikke begynde at genbosætte det nordlige Rusland for at øge jagttrykket på bramgåsen her, men man kan formentlig vælge den vej, man i øjeblikket har succes med for en anden gåse-art - nemlig kortnæbbet gås. Her har man vedtaget en såkaldt adaptiv forvaltningsplan, der betyder, at man tager udgangspunkt i en ønsket bestandstørrelse og så indretter jagttrykket i flere lande efter det mål. Bliver der for mange gæs, lemper man beskyttelsen af gåsen ved at tillade jagt i længere perioder, og falder bestanden modsat for hurtigt, strammer man jagttiderne.

Jesper Madsen medgiver gerne, at han da personligt hellere så, at man betragter den ynglesucces, som bramgåsen har, som en naturens gave, der burde nydes i stedet for at være en plage.

- Kunne vi indføre en mere retfærdig byrdefordeling, så f.eks. de plagede landmænd fik kompensation for de skader, gæssene gør på deres marker, så var det da en ønskværdig løsning. Men vi har ikke et princip om at udbetale kompensationer for skadevoldende vildt her i landet. Og ingen politiker tør åbne for den løsning. Det har også i andre lande vist sig næsten umuligt at administrere, og ordningen har det med at "løbe løbsk".

Jesper Madsen fortæller, at når AEWA til december mødes, bliver det for at kigge ikke alene på bramgåsen, men også på grågåsen for at komme en lignende udvikling for denne art i forkøbet.

- Det er en meget kompleks situation, der kræver et tæt internationalt samarbejde og politisk opbakning, men processen er i gang, og det er min fornemmelse, at vi indenfor et par år eller tre vil være godt på vej til en løsning af problemet med de mange gæs, fastslår Jesper Madsen.

Fakta
AEWA

  • Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds (Aftale om bevarelse af afrikanske/


europæisk/asiatiske trækkende vandfugle)

  • Aftalen om beskyttelse af afrikansk-europæiske-asiatiske trækkende vandfugle (AEWA) er en mellemstatslig traktat


dedikeret til beskyttelse af trækkende vandfugle og deres levesteder i hele Afrika, Europa, Mellemøsten, Centralasien,

Grønland og det canadiske øhav. Udviklet inden for rammerne af konventionen om trækkende arter (CMS) og administreres af De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP).

  • AEWA samler lande og det


bredere internationale bevarelsesarbejde i et forsøg på at etablere en koordineret bevarelse og forvaltning af trækkende vandfugle i hele deres vandrende

rækkevidde.

Bramgås

  • (Branta leucopsis) yngler kolonivis på arktiske øer og strande. Siden midt i


  • 70'erne også på lave græsklædte øer og strande ved Østersøen samt på Saltholm. Meget stor bestandsfremgang fra


1980'erne.

  • I Vadehavsområdet og


Vestjylland har antallet været i konstant

og bastant stigning til op mod 100.000 rastende i området.

Adaptiv forvaltningsplan

  • Adaptiv forvaltning er et værktøj til at strukturere beslutningsprocesser til fleksibel og målrettet forvaltning af arter og deres levesteder. Begrebet er ofte brugt i Nordamerika og Australien (Westgate et al. 2013), men der er stort set ingen erfaring med dets anvendelse i europæisk, inklusive dansk, naturforvaltning i den formelle betydning, skriver Jesper Madsen i en rapport.


  • Siden har man dog med succes anvendt den adaptive forvaltningsplan i forhold til kortnæbbet gås.


Skader på

afgrøder

  • Ved markskader forstås den


ødelæggelse af afgrøder, som vildt,

herunder gæs og svaner i større flokke, kan forårsage. Problemet er velkendt, og

markskader har ofte givet anledning til konflikter mellem vildt og landmænd.

  • I henhold til dansk lovgivning kan der ikke gives økonomisk kompensation for skader på afgrøder forårsaget af vildt.


  • Skader på markafgrøder omfatter dels fuglenes direkte fouragering på vinter-


afgrøder, nysåede marker, græsafgrøder og

høstmodne afgrøder, dels nedtrampning af afgrøder samt komprimering af

det øverste vækstlag.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark