Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Naturen lige nu i noter


Naturen lige nu i noter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturnoter

Nyt bille-atlas

Naturbasen, der selv kalder sig "Danmarks største Citizen Science-projekt", har stor succes med at inddrage endnu en dyrgruppe i sin app. Naturbasens app er alle danskeres mulighed for at indtaste observation af stort set alt i naturen. Indtastningerne bliver så brugt til forskning af bl.a. Aarhus Universitet. Som noget nyt har Naturbasen igangsat en atlaskortlægning af bille-arter i den danske natur.

Fra starten på 2017 har det været muligt også at indtaste observationer af biller, og det har rigtig mange benyttet sig af, hvorfor i skrivende stund har fået tilbagemeldinger på flere end 1400 biller. I hele Danmark findes der godt 4000 billearter, så der er flere at tage af. Alle danskere kan deltage i kortlægningen af de danske biller - herunder så forskellige biller som mariehøns, bladbiller, torbister, løbebiller og træbukke. Kender man artsnavnet på en bille, man finder i nature, så taster man den bare ind.

Men kender man ikke navnet på en given bille, så har Naturbasens app en "Hvad er det?"-knap. Her kan man med sin mobil tage et foto og sende det ind - man er kun interesseret i vildtlevende arter - tamme dyr, haveplanter osv. - er man ikke interesseret i. Observationen bliver så færdiggjort af kendere hos Naturbasen, og man kan i app'ens "mine observationer" se, hvilken art bille, man har set. På hjemmesiden www.fugleognatur.dk kan man også indberette dyr og planter samt læse artikler om begge dele.

Er man ikke interesseret i at have en app på sin mobil, eller har man en mobil med styresystemet microsoft, så kan man tilgå den mobilvenlige hjemmeside www.billeatlas.dk og indberette sine observationer her - samt læse nyheder og artikler om biller.

Ny viden

Under rubrikken "stort & småt" i Syddansk Universitets blad NyViden kan man læse om et studie foretaget af Fernando Colchero fra Institut for Matematik og Datalog i samarbejde med biologerne Owen Jones og Dalia Conde fra Biologisk Institut på SDU. Studiet handler om kønsforskelle og dødelighed blandt spurvehøge. Og her - som os mennesker - lever hunnerne længst. Paradoksalt nok gør de det fordi, der er større forskelle i deres fysik end hos hannerne. Altså er der nok flere svage hunner end gennemsnitligt, men der er også flere robuste hunner end gennemsnitlig, mens hannerne er sådan jævnt lige svage/robuster.

Men denne "større spændvidde" blandt spurvehøge-hunner betyder altså, at hunnerne gennemsnitligt set lever længere end hannerne. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Animal Ecology - og altså NyViden. I samme blad kan man læse, at et fælles forskerhold fra SDU, Lund og Kiel Universitet har fået en bevilling på syv mio. kr. til at udforske skarabæbillens intelligens, og overføre den til en robotbille. Skarabæen er ikke voldsomt intelligent, men med sine begrænsede åndsevner kan den finde andre dyrs efterladenskaber rulle dem sammen til en kugle, og så ved at sætte bagbenene op på kuglen rulle denne til sit bo.

Billen lever nemlig af andre dyrs efterladenskaber. Hvordan billen med benene oppe på en kugle af møg meget højere end den selv kan finde ud af at skubbe kuglen baglæns hen til sit bo er i sig selv lidt af en bedrift. Biolog Emily Baird fra Lund Vision Group, Lund University, fortæller, at eksperimenter tyder på, at billen navigere ved at tage bestik af solen, månen og måske endda stjernerne. Skarabæen skubber ti gange dens egen vægt, og kan man overføre disse evner til kunstig intelligens, så "ville det være fantastisk", siger lektor Poramate Manoopong og adjunkt Jørgen Chr. Larsen fra Syddansk Universitet.

Farvel til sjældent marsvin

Marsvin forekommer jævnligt i danske farvande og er et populært indslag for næsten alle på en dag ved stranden eller en gåtur langs kysten. Desværre går det ikke lige godt for alle marsvin. På den alenlange liste over dyr, der er i fra for snart at uddø er nu også den lille marsvin-art Vaquita, der lever i bl.a. den mexicanske golf. Alene siden 2015 er bestanden af Vaquita-marsvin svundet ind med 90 procent, og man regner med, at der i dag er ca. 30 Vaquita-marsvin tilbage.

Det betyder, at de efter alt at dømme vil være uddød næste år, fastslår Wolrd Wildlife Fund (WWF) Som så mange andre havlevende dyr er den alvorligste trussel mod Vaquitaen at blive taget som "bifangst" - vinklet ind i fiskenet, der skulle fange rejer. Dette og ulovlig fangst - dens svømmeblære betragtes som en delikatesse i Kina - gør, at selv en nu toårig totalfredning ikke har ændret på dens mørke udsigter. Det helt tåbelig i den sammenhæng er, at det er mindre end 60 år siden man opdagede Vaquitaen.

Havørne-mysteriet i Filsø

Alt tyder desværre på, at vi ikke får havørne-unger at se ved Filsø i år. Det par voksne havørne, der har bygget en ny rede ved Filsø har forladt reden og er blevet set flyve rundt, hvilket ville harmonere dårligt med opgaven at få en eller flere unger på vingerne. Havørne-koordinator ved Filsø, Jens Rye Larsen og Karin Gustausen, har fulgt havørneparrets redebyggeri og efterfølgende æglægning, men hvad der er sket med parrets unge/unger er fortsat lidt af et mysterium.

Parret bestod af hannen fra sidste år og - formentlig en ny yngre hun, men hvorfor de ikke har fået unge/unger på vingerne vides endnu ikke. Til gengæld glæder mig sig over, at Filsø indenfor de seneste par måneder har budt på hele tre nye arter i området. Det drejer sig om pirol, der er set den 12. maj, en drosselrørsanger, der gennem længere tid har sunget ved dæmningsvejen, og senest - som det er blevet meldt ud på flere platforme - en tophejre.

Og netop tophejren er ikke bare en smuk, men også temmelig sjælden fugl, der kun optræder i et meget begrænset antal observationer her i landet hvert år. Der var da også "run" på Filsø af mange ornitologer i slutningen af maj for at se fuglen.

Terne-projekt på Esbjerg havn

Nationalpark Vadehavet, Esbjerg Havn og Dansk Ornitologisk Forening Sydvestjylland har sammen arbejdet for at skabe en ny ynglelokalitet for de hav- og fjordterner der i en længere årrække har skabt problemer for især en virksomhed på havnen i Esbjerg. Ternerne har nemlig ruget på virksomhedens tag med det resultat, at bygningen og biler på p-pladsen foran bygningen er blevet voldsomt tilsvinet, ligeledes har det skabt problemer, når unger er faldet ned fra taget, hvorefter forældrefuglene for at beskytte ungerne har "angrebet" ansatte omkring virksomheden.

Nu har frivillige fra DOF Sydvestjylland sammen med ansatte ved Esbjerg Havn under ledelse af forsker Thomas Bregnballe, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, anlagt en alternativ yngleplads på et molestykke, som Esbjerg Havn har stillet til rådighed. Selvom området er blevet indrettet efter alle kunstens regler med sand, strandskaller og marehalm - og udstyret med lokketerne og ternekald - så er det desværre ikke i år lykkedes at få ternerne til at skifte yngleplads.

Det var dog heller ikke forventet, fortæller Thomas Bregnballe, idet erfaringen viser, at det altid tager flere år, at lokke ternerne væk fra en velfungerende redelokalitet til en ny. Den berørte virksomhed gør ellers, hvad man kan for at få ternerne væk fra taget. Et firma skal højtryksrense taget, mens forskellige skræmmemidler skal afskrække ternerne fra at yngle på taget. Forhåbentlig kan man allerede næste år høste frugt af den store indsats, og se om ikke alle ternerne så dog nogle af dem flytte til den nye ynglelokalitet, der i øvrigt kan ses fra Fanø-færgelejet.

Ny farvestrålende fugl i Danmark

Hos Dansk Ornitologisk Forening er man sammen med 1.400 frivillige gået ind i det sidste af fire år med Atlas III-projektet, hvor man forsøger at registrere alle ynglefugle i Danmark. Ved at opdele hele landet i 2.262 kvadrater forsøger man at kortlægge hele landets fuglefauna. Det kaster hele tiden delresultater af sig, og en af de seneste af slagsens viser, at den lille rødtoppede fuglekonge er i voldsom fremgang.

Det er ellers en fugl, der hidtil har været betragtet som temmelig sjælden i Danmark, men nu viser indrapporteringerne til Atlas III, at arten via Sønderjylland og Sydøstfyn er ved at blive en vidt udbredt dansk fugleart. Den rødtoppet fuglekonge ligner vores almindelige fuglekonge, men som navnet antyder, så er den mere farvestrålende end fuglekonge bl.a. med en markant sort øjenstribe, et bredt hvidt øjenbryn og så en orangerød isse mod fuglekongens helt rene gule isse. Den danske fuglekonge bliver i landet om vinteren, hvor den lever af nåletræernes bladlus, mens den rødtoppede fuglekonge flyver syd på om vinteren.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark