Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Naturen lige nu: Stær i kassen

Der kan være op til en halv million stære i en flok som denne.
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Naturen lige nu: Stær i kassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mine stære er ankommet - det er faktisk et par uger siden, at de første gang kiggede hurtigt forbi. Det sker altid på samme måde - ikke nødvendigvis på samme tid, selvom det ligger nogenlunde fast, at det sker i marts. De kommer fire fem stykker - sidder i toppen af en høj søjle eg og giver sig straks tilkende med deres karakteristiske stære-sang. Herfra tager de flere hurtige ture ned til de to stærekasser, jeg har på min lille kotelletgrund midt i et parcelhuskvarter.

Kassen bliver hurtigt tjekket ud, og så forsvinder de igen. De følgende dage kommer de med ujævn mellemrum, men temperaturen skal lidt op, og vi skal helst ikke have nattefrost før de flytter ind i kasserne. Stæren er en såkaldt kortdistance-trækker, hvilket vil sige, at vores stære for en stor dels vedkommende overvintre i England og Frankrig. I milde vintre bliver større eller mindre stæreflokke her i landet.

At de er nogle stykker tror jeg hænger sammen med at ungerne - eller nogle af dem - fra sidste år er med, og der er da også en del ballade før det bliver afgjort hvem der skal overtage de to kasser. Det er altid festligt at have stærene boende. De kommer tidligt og forsvinder også igen - næsten med et trylleslag. Et par enkelt gange har jeg været heldig at se ungerne komme ud af kassen og vælte rundt i træer og buske i haven. Men som oftest kommer jeg bare hjem fra arbejde og kan straks høre, at der er blevet "ro" i haven.

Stærene er ikke bare et festligt indslag i haven, de er også knald gode til at tage insekter, som jeg helst er fri for. F.eks. er de exceptionelt gode til at æde gåsebiller, hvis laver ødelægger min græsplæne - og så er de faktisk smukke. Sent på eftermiddagen i den nedgående sol er stæren en ualmindelig flot fugl med et farvespil i fjerene, ikke mange fugle kan gøre den efter. Behøver jeg at sige, at jeg er meget begejstret for mine stære.

Og har man bare en gang været med til "Sort Sol" nede ved grænsen, så stiller man gerne et stærebo til rådighed for den flotte fugl. Desværre har vi - som med så mange andre fuglearter - mistet utroligt mange ynglefugle. Siden 70'erne er stæren som ynglefugl mere end halveret - og så er vi i Vest- og Sønderjylland endda begunstiget med de fleste stære. Grunden til den drastiske nedgang i antallet skal ses i relation til de færre engarealer og landbrugets modvilje mod at lade deres kreaturer komme på græs.

Det kan godt være, at vi midt i april kan samles ved de økologisk drevne landbrug og se kvæget "danse" i ekstase over at komme på græs, men det er desværre en forsvindende lille del af den danske kvægbestand, der får lov til at nyde friheden. Og uden græsningen gror engarealer og overdrev til, og så kan stæren ikke komme ned til de insekter, som den lever af. Endelig bryder skovejere hvad enten det er staten eller private sig ikke om træer med huller i, så stæren kan heller ikke finde nogen steder at lægge sine æg - derfor er det så vigtigt, at vi sætter et par stærekasser op hjemme i vores have, så vi kan yde et lille "bidrag" til sort sol.

I Nationalpark Vadehavet arbejder man med at få gang i græsningslaug - så man kan få vedligeholdt større eng-arealer og overdrev. Det er ikke så meget for stærens skyld, som det er for de andre smukke engfugle som viben, kobbersneppen, brushanen og engrylen. Men det er stæren ligeglad med, for den nyder også godt af store græsarealer, der bliver holdt nede af græssende kreaturer.

Stæren kan nedbryde alkohol 14 gange så effektivt som et menneske. Da den ofte lever af nedfaldne bær og frugter, der når de gærer, indeholder alkohol, er det en vigtig egenskab.

Når stæren flyver i store flokke har den et effektivt værn mod rovfugle. Sådanne flokke kan nemlig nærmest "tæppebombe" angribende rovfugle med ekskrementer og gylp i en grad, så rovfuglen opgiver sit forehavende, da dens fjer klæber sammen.

Som alle fugle har stæren problemer med utøj i reden. Men den har lært sig at fore reden med planter, der har et naturligt indhold af insektbekæmpelsesmidler. Således kan en stær, der har foret sin rede med tagetes reducere luseangreb med op til 80 procent. Malurt og Kodriver er blandt de 25 plantearter, der har den effekt på lopper, lus og mider.

Stærehunnen kan ligesom gøgen snylte på andre fugle ved at lægge sine æg i en anden stærs rede. Derfor holder stæren også skarpt øje med reden, og er ikke sen til at kaste fremmede fugles æg ud af reden før den selv lægger æg.

Til gengæld er den helt promiskuøs og både hannen og hunnen parre sig ivrigt og ofte med andre stære i området. Hunnen lægger fire - syv blågrønne æg, der udruges af begge forældrefugle. Men mens hunnen overnatter på æggene flyver han altid til et kollektivt overnatningssted - gerne i tagrør ved en sø i nærheden.

Stæren bliver sjældent mere end fem til syv år gammel. Men i fangeskab kan den faktisk blive op til 25 år. Men naturen er et barsk levested for en stær, og fjenderne er mange.

Hvis du har et emne, som jeg bør tage op, kan de enten kommentere herunder artiklen eller på Facebook. Du kan også sende en mail til pto@jv.dk



Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark