Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Når naturen bliver overhalet indenom

Tårnfalken er blandt vores almindeligste rovfugle, og har hidtil været regnet for tilhørende netop den familie. Men nu viser DNA-tests, at den snarere hører hjemme i familien med papegøjer. Sådanne landvindinger har man før været omkring. En gang blev ugler kaldt "nat-rovfugle" indtil man fandt ud af, at de overhovedet ikke var i familie med rovfuglene.
Foto: Peter Dam/Colourbox

Når naturen bliver overhalet indenom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

: Årtiers forskning i dyrenes oprindelse, slægtsskaber og racer har resulteret i en systematik, der nu bliver udfordret af dna-værktøjet. De nye resultater viser for eksempel, at andefuglene er de ældste danske fuglearter.

Nu troede vi lige, at vi havde fået styr på det - altså det med bierne og blomsterne. Den svenske botaniker og zoolog Carl von Linne udviklede i 1700-tallet en nomenklatur-terminologi, så vi siden har kunnet navngive og opstille dyr og planter i en systematik, der bygger på slægtsforhold, familier og ordner. Det har nemlig altid været en af menneskets store ambitioner, ikke bare at kunne forklare arternes oprindelse, men også at navngive dem og sætte dem ind i en systematik - rækkefølge - efter deres indbydes slægtsforhold og deres udviklingstrin.

Biolog hos Dansk Ornitologisk Forening, Knud N. Flensted siger:

- Det er egentlig et rent praktisk stykke værktøj, der gør, at når man taler om en solsort i Frankrig, så er det også en solsort i Sverige. Nomenklaturen er en navngivning, og jo flere arter, der bliver navngivet, jo større har behovet for en bestemt rækkefølge opstået. Og der er efterhånden nogenlunde konsensus om at forsøge at opstille arterne i en rækkefølge, der bygger på de mest primitive arter først - altså bakterier og encellede organismer -og så frem mod de mere avancerede arter.

Dygtige forskere har i et par hundrede år forsket i dyr og planters slægtsskaber. Indenfor ornitologien - fuglenes verden - er det arbejde blandt andet gjort ved at sammenligne og studere tusinder af fugleskeletter, skind og adfærd for på den måde at finde frem til lighedspunkter, der kunne indikere et slægtsforhold.

Næste store skridt

Men nu står væsentlige dele af den forskning for fald - eller rettere foran næste store skridt. Og det nye værktøj bygger på analyser af arternes arvemateriale - bedre kendt som dna. Opdagelsen, identificeringen og isoleringen af dna er siden blevet et "vidunder-middel" til en lang række opgaver. Og på et tidspunkt fik forskerne også øje på dyrenes systematik og tænkte, lad os lige se om de slægt- og familieforhold, vi hidtil har antaget for at være rigtige, nu også er det. Og ups, nej. Som man måske kunne forvente har brugen af dna kuldkastet ellers almindeligt vedtagne og accepterede familie- og slægtsforhold - lidt på samme måde som mange mennesker pludselig har fået en "ny" far.

- Men det er langt fra det "endegyldige" svar, vi får med dna-sekventeringen af fuglene. Et stort kinesisk videnskabeligt projekt, hvor der også er danske forskere, der birager arbejder på at dna-sekventere samtlige fugle i verden. Vores egen fremmeste forsker på området, Jon Fjelså, fra Statens Naturhistoriske Museum deltager blandt andre i dette arbejde, fortæller Knud N. Flensted.

De nye landvindinger kommer ikke kun fugleverden til gode. Faktisk har dna-værktøjet været endnu mere brugt indenfor botanikken. Det vil hen ad vejen betyder nye guide- og feltbøger, hvor rækkefølgen på arterne vil blive ændret. Men det vil også betyde, at visse artsnavne skal ændres i takt med at slægtsskabet bliver ændret. Det er en udvikling, man har set siden Linnes tid, men den nye viden er ikke blevet modtaget lige vel i alle lande. I England er man traditionelt meget konservativ indstillet, mens Holland har været hurtigere til at rette ind. Her i Danmark har vi mest hældt til den engelske model og har ikke haft travlt med at omlægge systematik og navne, men efterhånden er udviklingen dog slået igennem.

Fakta
DNA

  • Dna er lange molekyler, der bærer vores arveegenskaber. Alle levende organismer har dna i hver eneste celle.


Forkortelsen dna kommer fra det engelske deoxyribonucleic acid.

  • Dna-profiler bruges i mange sammenhænge, blandt andet i kriminalsager og til identificering af ofre for voldsomme ulykker samt i faderskabstest.


  • Og altså nu også til at fastslå indbyrdes slægtsskaber i


dyreriget.

Fakta
Ny systematik

  • Med de nye dna-resultater er blandt andet fuglenes


systematik under kraftig revision. For eksempel kan man nu fastslå, at andefuglene er de ældste danske fuglearter, mens lommer og lappedykkere, som hidtil har været anset for de ældste arter, først senere er dukket op i evolutionshistorien.

  • Sådanne faktuelle oplysninger vil nødvendigvis betyde en helt ny inddeling af fuglene i guide- og feltbøger. Samtidig forenkles mange ting dog også, blandt andet vil stor og lille gråsisken fremover være én race af gråsisken.


Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark