Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bliv klog på hvalerne: Derfor strander de på vores kyster

Det er ikke rigtig sommer, hvis vi ikke kan se flere tv-aviser krydret med mere eller mindre uskarpe billeder af en hval i danske farvande. Her et billede af en finhval ved Vejle Fjord.
Foto: Claus Fisker

Bliv klog på hvalerne: Derfor strander de på vores kyster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Enten er den syg og afkræftet eller også er den ganske enkelt faret vild".

Vi er normalt glade for turister her i Danmark - meget glade. Men når "de" kommer skulle det helst ikke være "syg og afkræftet", "faret vild" eller decideret for at begå selvmord! Ikke desto mindre er det bl.a. teorier som disse, der ofte hæftes på besøget af en særlig slags "turister" - nemlig havets giganter - hvalerne.

Det er ikke rigtig sommer, hvis vi ikke kan se flere tv-aviser krydret med mere eller mindre uskarpe billeder af en hval i danske farvande. Og sådan er det naturligvis også nu. For få dage siden blev der set en kaskelothvaler ved udmundingen af Odense fjord - samme hval er formentlig blevet set i Vejle Fjord.

Og mens der ofte må gisnes om de endnu levende hvaler i de indre farvande, så er der ikke noget at tage fejl af, når en eller flere af giganterne strander på vores kyster. Hvis du også har på fornemmelsen, at det sker meget mere de senere år end tidligere, så har du muligvis ret, men det kan også, siger flere eksperter, hænge sammen med, at medierne er langt hurtigere og mere på tæerne, når det sker i dag.

Er man bare lidt oppe i årene, så kan man godt huske, at Danmarks Radio skulle bruge en sendevogn, mandskab og i hvert faldt et par dage til at forberede et tv-indslag fra Vingsted Centret. De tider er ovre - så hurtigt bare en person med en smartphone og en nogenlunde forbindelse til omverdenen kan være på plads, så er man klar til at gå på direkte live fra Fanøs spydspids med den seneste hvalstranding.

Vist nok en hval

Da jeg til Ørnens Dag på Filsø for et par måneder siden blev interviewet af en journalist fra TV Syd, forklarede han, at vi skulle skynde os lidt, for han var i virkeligheden på vej til Blåvand, hvor man vist nok med en god kikkert kunne se en hval. Hvad det var for en - om der overhovedet var en hval vidste han sådan set ikke, men det var i hvert fald "en god historie", hvis altså man kunne se den. Og det er nok symptomatisk for dækningen af hvaler - både de strandede - og de observerede i dagens Danmark.

Ikke desto mindre får flere og flere af os chancen for at se en af disse havets giganter - og ikke bare på spektakulære engelske naturtv-serier - hvor guderne må vide, hvor meget der er manipuleret med tingene i photoshop og andre spændende redigeringsprogrammer - men også i virkeligheden. Og jeg glæder mig hver gang over den begejstring, der kommer til udtryk i folk, når de har set en hval i levende live.

Vi kan godt blive begejstrede over flotte tv-programmer om vores fantastiske natur, men det er - undskyld udtrykket - vand ved siden af den begejstring, der lyser ud af øjnene på en knægt, der står ved siden af en strandet hval syd for Fanø, og til tv siger: "Den er bare kæmpe - ik!"

Et par kilometer ude i havet ud for Sønderho på Fanø strandede en hval i februar. Foto: Claus Fisker, Scanpix

Endestation vestkysten

Og der har være rig lejlighed til at nyde synet af en hval tæt på langs den jyske vestkyst i år - desværre fristes man til at sige, for det er jo - i hvert fald når vi taler strandinger - tale om en stendød hval, der aldrig igen kommer til at rejse kloden rundt i de store oceaner.

Alene i år menes der at være strandet over 30 af de store hvaler.

Det er meget voldsomt. Vi skal helt tilbage til 1996-97 for at se noget lignende. Der var vi oppe på 25 strandede hvaler i hele Nordsøområdet, fortæller Lasse Fast Jensen, der forsker ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg til TV Syds hjemmeside i forbindelse med en hvalstranding syd for Blåvandshuk

Her kan man også høre leder af Kattegatcentret Bjarne Klausen give sit bud på, hvorfor de store havpattedyr strander på vores kyster. Hvalerne navigerer ved hjælp af sonar-teknik - et lydsignal sendes ud, og på ekkoet, når det kastets tilbage, vurderer hvalen afstanden til kysten. Men de danske kyster er ikke som de norske, men ofte lavvandede og derfor uden mulighed for at sende et ekko tilbage til hvalen. Altså tror dyret, at der er "åben vand" foran det.

Hvad skal de her?

Det forklarer måske strandingerne, men hvorfor kommer hvalerne overhovedet ind i de danske farvande?

Normalt ville de store hvaler holde sig ude i Atlanterhavet eller til nøds i Nordsøen, men ned langs Norges vestkyst løber der en havbundssænkning med en dybde på ca. 800 meter. Den kaldes den Norske Rende, og som en tragt leder den hvalerne ned til de danske kyster.

Desværre er der - også på dette område i naturen - ikke nogen tvivl om, at menneskelig aktivitet også spillerne en væsentlig rolle. Olieudvinding, fiskeri og international skibsfart er med til at "forstyrre" hvalernes fintfølende navigationssystemer, fjerne deres fødegrundlag, og generelt "udkonkurrere" hvalerne på deres hjemmebane. Men endnu kan man glæde sig over spækhuggere ud for Skagens Grenen, kaskelothvaler i Odense fjord og desværre lejlighedsvise hvalstrandinger langs Vestkysten. Heldigvis kan man også fortsat være heldig at se et marsvin i de indre danske farvande - som både lever og yngler her.

Og jeg synes, at det burde være alle forundt, at opleve den forundring og begejstring, der altid er forbundet med at se en af havets giganter. Tænk, at vi millioner af år efter dinosaurerne er uddøde, stadig har så store dyr på kloden - og passer vi bare en lille smule på dem, så kan vores børnebørn og deres børnebørn også opleve hvalerne live.

Hvaler

  • Et ofte lidt overset men ganske tankevækkende faktum om hvaler er, at de som de eneste pattedyr har fuldstændig adskilt luftveje og spise- og fordøjelseskanaler. Eller med andre ord, de kan trække vejret normalt, mens de spiser.
  • Derfor sender de også udåndingsluften ud - ikke via munden - men via et åndehul øverst på hovedet, så man får den såkaldte blåst, der er udåndingsluft iblandet vand.
  • Samme blåst er iøvrigt, ifølge biolog ved Syddansk Universitet Kirstin Anderson Hansen, en udmærket indikator på, hvilken art hval, man har i kikkerten. Højden på blåsten og retningen siger ganske enkelt noget om, hvilken hval den kommer fra. Således har kaskelotten sit blæsehul på spidsen af næsen, hvor den blæser sin blåst fremad.
  • I 2014 strandede to kaskelothvaler på Henne Strand. Den største stranding i Danmark skete på Rømø, hvor 16 kaskelothanner strandede i marts 1996. Året efter - i 1997 - strandede 13 kaskelotter det samme sted.
  • Det er altid hanner, der strander langs vestkysten. Hunnerne holder sig typisk omkring ækvator og de store oceaner, men hannerne tager ofte på langfart.
  • Biolog Carl Kinze bestyrer hjemmesiden hvaler.dk hvor man dels kan få flere oplysninger om hvaler og dels kan indrapportere observationer af hvaler.

30 hvaler på kort tid

  • For nogen tid siden strandede otte kaskelothvaler i Tyskland. Ved stranden Friedrichskoog, godt 130 km fra den sønderjyske grænse, fortæller TV2 på deres hjemmeside.
  • Før det strandede fire hvaler i Holland, og det enorme pattedyr er også drevet på land i England, Frankrig og nu Danmark. Det bringer ifølge britiske eksperter antallet op på 30 strandede kaskelothvaler siden midten af januar.



Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark