Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Holst og Lars Løkke tog imod elever fra Ribe Katedralskole

Det hører til de absolutte sjældenheder, at skoleklasser får lov at besøge Statsministeriet og får tid til en snak med statsminister Lars Løkke Rasmussen. Privatfoto

Holst og Lars Løkke tog imod elever fra Ribe Katedralskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen ringere end statsminister Lars Løkke Rasmussen tog sammen med Carl Holst imod 50 gymnasieelever fra Ribe Katedralskole, da de i denne uge besøgte Christiansborg.

København: - Hvordan har man et privatliv, når man er statsminister?

Sådan lød spørgsmålet fra én af de 50 elever fra Ribe Katedralskole, der i denne uge besøgte Christiansborg, hvor Carl Holst gav den som guide for de begejstrede elever. En af eleverne var Carl Holsts søn, Mads Holst, og tidligere på morgenen havde Carl Holst vist eleverne rundt på Christiansborg, hvor han fortalte om husets historie og ikke mindst demokratiets historie.

Herefter tog han eleverne med i Statsministeriet - noget som besøgende skoleklasser ellers aldrig får lov til - og her blev det til en snak med Lars Løkke Rasmussen om livet som statsminister, hvor Lars Løkke Rasmussen blandt andet fortalte om balancen mellem privatliv og statsministerposten. Han berettede også om, hvordan det er at have to PET-agenter med sig rundt alle døgnets timer, og at han nok er statsminister i Danmark, men at det derhjemme er hans hustru Solrún Løkke Rasmussen, der bestemmer.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at eleverne og lærerne havde lyst til at komme på besøg. Det er dejligt at vise rundt på Christiansborg og fortælle om husets historie, livets gang bag murerne og ikke mindst vores demokrati. Det var en god oplevelse - og ikke mindst var det både vidende og interesserede elever, sagde Carl Holst, for hvem det var lykkedes at få en aftale i Statsministeriet på den onsdag, hvor der havde været statsråd.

Lars Løkke Rasmussen fortalte eleverne, hvordan Dronningen på denne dag underskriver regeringens lovprogram, hvor hun ankommer til Statsministeriet, hvorefter seancen tager en time. Ikke alene er det en del af Grundloven, men højtideligheden og traditionen er en fantastisk ting at få lov til at opleve og være en del af, fortalte statsministeren, mens Carl Holst var glad for, at Lars Løkke Rasmussen havde tid til eleverne fra Ribe.

- Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, statsministeren tog sig tid til at tale med eleverne. Det er helt unikt for det danske demokrati, at politikere og ministre møder folk i øjenhøjde, siger Carl Holst.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark