Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Futsal samles i ny forening på Midtals

Midtals Futsal er blevet en selvstændig forening. Arkivfoto: Henrik Dons Christensen

Futsal samles i ny forening på Midtals

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Futsalafdeling forlader Midtals IF og bliver selvstændig forening.

Augustenborg: En ny futsal-klub er født på Als.

Midtals Futsal, som klubben hedder, er en udløber af futsal-afdelingen i Midtals IF. Fremover samles aktiviteterne i en selvstændig klub.

- Nu har vi startet en ny forening fra bunden, og vi har fået vores licens på plads, fortæller Jesper Søgaard fra bestyrelsen i den nye forening. Han understreger, at afskeden med Midtals IF er sket uden dramatik.

Futsal er en form for indendørs fodbold, og alle foreningens aktiviteter er samlet i vinterhalvåret.

Træningen kommer til at foregå i Augustenborg Hallerne. 

Midtals Futsal får flere ungdomshold fra U10 til U19 samt to seniorhold.

Det bedste seniorhold er placeret i Futsal Liga Vest, som er landets bedste række. Der er tale om hold, der de senere år har haft stor sportslig succes, og der er plads til flere.

- Vi vil gerne have forstærket vores ligahold og promovere sporten over for yngre spillere. Der bliver et stort ungdomsarbejde i klubben, og futsal er med til at forbedre ens teknik, fortæller Jesper Søgaard. 

Træningen for seniorer begynder den 25. oktober klokken 20.30 i Augustenborg-hallerne. Der er mere information om klubben på www.facebook.com/midtalsfutsal/.

Hvad er futsal?
Futsal er en anderledes form for indendørs fodbold.Futsal spilles med en mindre bold. Der er ingen bander, og der spilles med målmand, der må bruge hænderne i straffesparksfeltet. 

Futsal spilles på en bane på størrelse med en håndboldbane. En kamp består af to halvlege af 20 minutters effektiv spilletid, og hvert hold har en målmand og fire markspillere på banen af gangen.Kilde: DBU

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark