Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kandidat beskylder byrådspolitikere for vennetjenester

Niels Jørgen Nielsen, da han afleverede 1800 underskrifter mod ny skolestruktur. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Kandidat beskylder byrådspolitikere for vennetjenester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådskandidat Niels Jørgen Nielsen (L) vil finde penge til landsbyer ved blandt andet at bruge færre midler på "vennetjenester". Venstre-politiker opfatter det som en beskyldning om korruption.

Varde Kommune: En lille tekst på byrådskandidat Niels Jørgen Nielsens website har vakt forargelse.

Teksten handler om Lokallistens forslag om at uddele en sum penge til de enkelte lokalsamfund i kommunen, hvilket vil koste 50-150 millioner kroner om året. Om finansieringen af det skriver han: "Midler der i dag bliver brugt til mur- og brosten primært i Varde by, vennetjenester og studehandler".

Særligt ordet "vennetjenester" har fået byrådskandidat Stig Leerbeck (V) til at skrive et Facebook-opslag, hvor han beder om dokumentation for påstanden. Også Keld Jacobsen (V) og Preben Friis-Hauge (V) har skrevet lignende indlæg.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Niels Jørgen Nielsen trods syv forsøg på at ringe ham op i løbet af torsdag og fredag.

Niels Jørgen Nielsen afviser kritik: Vennetjenester er ikke korruption
Niels Jørgen Nielsen
Niels Jørgen Nielsen har stiftet Lokallisten sammen med Kaj-Aage Jensen. De bor begge i Ansager og var allerede inden oprettelsen af Lokallisten aktive i kampen mod en ny skolestruktur.Niels Jørgen Nielsen var oprindeligt formand for listen. I august overlod han den post til Jens Erik Mathiasen for selv at blive byrådskandidat.

 

En beskyldning om korruption

Stig Leerbeck forklarer, at han synes, det er en alvorlig anklage, når Niels Jørgen Nielsen skriver om "vennetjenester".

- Når man siger vennetjenester, så er man på nippet til at anklage nogen - uden det er specificeret - om at have en eller anden form for korrupt adfærd. Så synes jeg, at man er ude i noget, som man i hvert fald skal dokumentere, hvis man vil fremsætte den slags beskyldninger. 

Føler du dig selv ramt af den beskyldning?

- Nej.

Mener du, at der er nogen, der skulle have nogen form for grund til at føle sig ramt?

- Det kan jeg overhovedet ikke forestille mig. Hvis jeg havde viden om, at der foregik noget i retning af vennetjenester, der på en eller anden måde var noget, som borgerne betaler for, så ville jeg gribe ind. Så ville jeg reagere på det.

Ok at angribe mursten

Mens Stig Leerbeck og andre Venstre-folk er pikerede over beskyldningen om vennetjenester, så mener Stig Leerbeck, at resten af sætningen på hjemmesiden er indenfor skiven.

- Han mener, at man bruger flere penge på mur- og brosten, end man burde. Det er en holdning, han må have. Og studehandler er sådan noget, man gør i et demokrati, selvom man forsøger at give det et odiøst udtryk, når man bruger det udtryk.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark