Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Prisbelønnet musikerkollektiv på efterårsturné

Det Klassiske Kollektiv blev grundlagt af klassiske studerende i Esbjerg i 2016, og besætningen ændrer sig fra år til år. Foto: Pressefoto

Prisbelønnet musikerkollektiv på efterårsturné

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det Klassiske Kollektiv modtog i sommer Dansk Musikerforbunds entreprenørskabspris. Nu bydes der på en stribe gratis koncerter.

Esbjerg: Det prisbelønnede ensemble Det Klassiske Kollektiv er på vej ud på efterårsturné, og man får blandt andet chancen for at møde dem i Koncertsalen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg og i kulturhuset Brorsonsminde i Ribe.

Det Klassiske Kollektiv modtog i sommer Dansk Musikerforbunds entreprenørskabspris. Juryen begrundede uddelingen med, at "de studerende i fællesskabets ånd har brudt med de traditionelle forventninger til den klassiske konservatoriestuderende. De rokker ved en hel studieretnings selvforståelse og viser vejen for fremtidige årgange af klassiske musikere."

I år har Kollektivet selv komponeret flere af musikstykkerne og desuden arbejdet sammen med tre rytmiske komponister fra konservatoriet i Odense, som har skrevet musik til kollektivets unikke besætning, oplyser Kollektivet i en pressemeddelelse.

Koncerter
Det Klassiske Kollektiv har udelukkende sit fokus på kammermusik og formidling af klassisk musik til både børn og voksne. Turnéens koncerter: 

9. oktober kl 9.30: Skolekoncert på Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg. 9. oktober kl. 19.00 Skolekoncert Orkesterefterskolen, Holstebro.10. oktober kl 10.00 Skolekoncert Sct. Ibs skole, Horsens.10. oktober kl. 19.30 Kirkekoncert Kristkirken, Kolding.11. oktober kl. 19.00 Søsterkoncert Odeon, Odense.

13. oktober kl. 20.00 Koncertsalen Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg9. november kl 19.30 Ribe Musikforening Brorsonsminde, Ribe

Umage

Da Kollektivet udover at spille i traditionelle koncertrammer også spiller mange skolekoncerter, sættes formidlingen af den klassiske musik højt hos de unge studerende. 

- En stor del af vores fokus er på at skabe en kontekst for den musik, vi spiller. Især når vi spiller for børn, gør vi os rigtig umage for at skabe en historie, der kan sætte musikken ind i en spændende ramme, fortæller Mathilde Schelin, som er klarinettist i Kollektivet. 

Koncerterne på Det Klassiske Kolektivs efterårsturné er gratis og åbne for alle./EXP

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark