Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


FCK-back udtaget som gardering før Rumænien-kamp

Peter Ankersen er kaldt ind i landsholdslejren før kampen mod Rumænien på søndag.

FCK-back udtaget som gardering før Rumænien-kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCK's højreback Peter Ankersen er indkaldt til landsholdet, der søndag møder Rumænien i VM-kvalifikationen.

FC Københavns Peter Ankersen er indkaldt som gardering for den skadede Jens Stryger Larsen før landsholdets opgør hjemme mod Rumænien i VM-kvalifikationen på søndag.

Jens Stryger Larsen måtte udgå med en skade, da landsholdet torsdag slog Montenegro med 1-0 på udebane.

- Vi har indkaldt Peter Ankersen, for vi kan ikke gamble med Stryger. Han er i gang med at etablere sig i en ny klub i Udinese, og vi må tage hensyn til ham, siger landstræner Åge Hareide.

- Det er en baglårsskade, og han skal undersøges nærmere, når vi kommer tilbage til Danmark. Hvis han ikke kan spille, har vi Ankersen i baghånden, siger landstræneren.

Udinese-spilleren, der spillede venstreback mod Montenegro, blev udskiftet kort før pausen og erstattet med Real Betis-spilleren Riza Durmisi.

Dagen derpå er han selv usikker på, hvor alvorlig skaden er.

- Jeg ved ikke, om jeg bliver klar. Det føles nogenlunde i dag, men det skal undersøges nærmere, siger Jens Stryger Larsen.

27-årige Ankersen er noteret for 19 landskampe for Danmark og var senest i aktion i foråret, da Danmark på udebane spillede 0-0 i Rumænien.

I det opgør indtog FCK-spilleren positionen som højreback, mens Riza Durmisi passede venstresiden.

I torsdagens 1-0-sejr i Montenegro havde Hareide foretrukket Brentford-spilleren Henrik Dalsgaard som højreback.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark