Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Manddomsprøven bestået

Christian Eriksen scorede for femte landskamp i træk og skaffede Danmark en 1-0-sejr i Montenegro. Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

Manddomsprøven bestået

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christian Eriksen og skadet Stevan Jovetic gav Montenegro mareridts-start. Rodet anden halvleg gjorde ikke for alvor ondt på danskerne.

Så ligger den lige foran næsen på det danske landshold.

Adgangen til playoff-kampe om en plads ved VM i Rusland næste år.

1-0 i Montenegro betyder, at landsholdet blot skal bruge et point i den sidste kamp mod Rumænien for at være sikre på andenpladsen.

I den bedste af alle verdener kan sejr på søndag endda give direkte adgang til VM.

De to gik på banen med visheden om, at Polen som ventet havde gjort kort proces med et desillusioneret armensk landshold. 6-1 vandt polakkerne, der efter færdigt arbejde og omklædning kunne sidde ovre i Jerevan og vente på, om det var nok til VM-billetten. Uafgjort i Podgorica ville helt sikkert spille førstepladsen i gruppen i polske hænder og gøre kampen om andenpladsen til et internt hundeslagsmål mellem de to hold, der mødtes på Gradski Stadium.

Et stadion, der meget tidligt på aftenen var under dansk kontrol på tribunerne. 200-300 danske fan havde en højlydt fest. De fyldte det hele i lydbilledet. Det ændrede sig. 19.34 kom det første kanonslag, 20 minutter senere var en gruppe montenegrinske fans i gang med et internt slagsmål bag det ene mål - sikkert for at få ventetiden til at gå - og 19.59 kom aftenens indtil da største brøl. Hjemmeholdet kom på banen, vild applaus - faktisk også fra en del af vores montenegrinske kolleger på pressepladserne.

"No cheering in the press box" har aldrig rigtigt slået an på Balkan... Begejstringen blev båret med ind i en første halvleg, som hjemmeholdet faktisk startede hæderligt - godt båret frem af tilskuerne.

Simon Kjær efter smal sejr: Vi kriger den hjem
12 skalaen
 12 - fremragende

10 - fortrinlig

7 - god

4 - jævn

2 - tilstrækkelig

00 - utilstrækkelig

-3 - ringe

Danmarks Harry Kane

Et par dumme danske boldtab på potentielt farlige steder bar ved til bålet, men hvis man lænede sig bare en lille smule tilbage og lod overblikket komme til, var det uhyre begrænset, hvad værterne havde at byde på.

Det var mere stemningen på tribunerne end spillet på banen, der fik Montenegro til at virke som en farlig modstander i kampens indledning. Og den klasse, hjemmeholdet ikke viste i boldomgang, fik vi så i stedet at se fra Christian Eriksen. Hvem ellers? For femte gang i træk scorede Eriksen i en landskamp - denne gang med det, der efterhånden må betegnes som et signaturmål.

Han havde sneget sig væk fra Nikola Vukcevic' ind imellem lidt flyvske opdækning og fundet en position, hvor det gjorde vildt ondt på montenegrinerne. Og der er altså noget Harry Kane over Eriksen, når han optræder for de rød-hvide - han rammer stort set altid målet, og han scorer ret tit.

Således også denne gang - målmand Daniel Petkovic kunne intet stille op for Eriksens vidunderlige drop-kick med venstreskøjten.

Så faldt der ro på blandt tilskuerne. I cirka otte sekunder. Så var de i gang igen. Indtil de fik den næste mavepumper.

Ud humpede holdets anfører og superstjerne Stevan Jovetic og fuldstændiggjorde dermed den montenegrinske mareridts-start på kampen. Havde du før kampen spurgt en af de lokale om det værste scenarie efter 20 minutter, ville det her være et godt bud.

Dansk føring og en skade til Jovetic.

Begge dele gjorde arbejdet for gæsterne noget nemmere.

Føringen tillod danskerne at trække masser af tempo ud af affæren, og det var til at leve med, at spillet med bold til tider manglede klasse og sammenhæng. De førte jo. Og ved indgangen til anden halvleg var der reelt ingen grund til bekymring. Et vingeskudt hjemmehold, et udehold i total kontrol. Kunne det gå galt?

Det så ikke sådan ud.

Kampen i tal
Montenegro-Danmark 0-1 (0-1) 0-1 Christian Eriksen (16.)

Advarsler

Montenegro: Luka Djordjevic (67.)

Danmark: Henrik Dalsgaard (51.)

Montenegros hold (4-2-3-1): Danijel Petkovic - Adam Marusic, Stefan Savic, Marko Simic, Zarko Tomasevic - Nikola Vukcevic, Mirko Ivanic - Marko Jankovic/Vladimir Jovovic 85., Stefan Jovetic/Luka Djordjevic 20., Marko Vesovic - Stefan Mugosa/Damir Kojasevic 77.

Danmarks hold (4-3-3): Kasper Schmeichel - Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Bjelland, Jens Stryger Larsen/Riza Durmisi 43. - William Kvist, Thomas Delaney, Christian Eriksen - Andreas Cornelius/Nicklas Bendtner 63., Yussuf Poulsen, Pione Sisto.

Tæt på playoff-kampe

Godt nok havde danskerne mere end almindeligt svært ved at holde fast i bolden og kom derfor lidt for ofte til udelukkende at forsvare, men rigtig farlige så de ikke ud, montenegrinerne.

De manglede deres mand til de store aktioner, manden til de store mål, Stevan Jovetic.

Danmark havde stadig sin mand til de store lejligheder på banen, Christian Eriksen, men også han havde svært ved at få fat i spillet og sat den ene aktion i scene, der endegyldigt kunne lukke kampen.

Derfor blev den sidste halve time én lang kamp mod uret. Ind imellem lidt for nervepirrende, og langt fra altid i kontrol, men var kontrolleret nok.

Landsholdet bestod manddomsprøven fik de tre point og er snublende tæt på to playoff-kampe om en plads ved VM næste år.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark