Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Esbjergs Hemmelige olieklub ruller den grønne løber ud

Esbjerg Petroleum Club skifter navne til Esbjerg Petroleum & Renewables Club. Dermed bliver klubben også hjemsted for den grønne energi. Arkivfoto

Esbjergs Hemmelige olieklub ruller den grønne løber ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjergs hemmelige olieklub, Esbjerg Petroleum Club, skifter navn og bliver nu også hjemsted for den grønne energi.

Esbjerg: Esbjerg har siden foråret 1983 haft en hemmelig klub, som kun er kendt af de færreste i den brede offentlighed. Esbjerg Petroleum Club har været mødested for folk i byens olieindustri i mere end 30 år, men nu udvider klubben sin omgangskreds og ruller den grønne løber ud for den vedvarende energi.

Det sker, når Esbjerg Petroleum Club fredag holder et såkaldt rebranding party på ECH Park, det tidligere Esbjerg Højskole. Allerede tilbage i marts blev det ved den ordinære generalforsamling i klubben vedtaget at fusionere den sorte energi med den grønne og samtidig ændre klubbens navn til Esbjerg Petroleum & Renewables Club. Ved arrangementet vil der desuden blive præsenteret et nyt logo for klubben.

-Vi må jo ærligt erkende at olie- og gasindustrien ikke for opadgående, og selvom der går mange, mange år, før vi kan se en slutdato, så ser vi også, at mange leverandører i olieindustrien også er med inden for vind. Hovedparten af vores 300 medlemmer arbejder i dag i begge sektorer, fortæller adm. direktør hos Maersk H2S Safety Services, Peter Skjærbæk, fra klubbens bestyrelsen.

Første bestyrelse
  • Den første bestyrelsen i Esbjerg Petroleum Club blev konstitueret efter den stiftende generalforsamling den 19. maj, 1983.
  • Den bestod af Henning Kruse - Esbjerg Oilfield Services, Erik Hansen - Danish Process Control, W. Ayars - Halliburton, John Lyng - DNV, P. Glue - Varde Bank, M. Maddocks - Jutlandia Oil Consult og Vagn Mols Poulsen, Mærsk Olie & Gas.

Første grønne event

Det såkaldte rebranding party på ECH Park begynder klokken 18. Ved arrangementet vil Villy Grøn og Carina Tranum fra Esbjerg kommunes eventsekretariat desuden præsentere Tall Ship Races 2018, som i juli besøger Esbjerg.

Esbjerg Petroleum Club mødes flere gange årligt til både sociale og faglige arrangementer. Allerede den 9. november bliver den nye grønne gren af klubben omdrejningspunkt for et fagligt arrangement, når temaet er offshore-vind i dag og i fremtiden.

Klubbens bestyrelsesformand er Ingelise Terkildsen, Maersk Oil, Spencer Buur Thuesen, ABB Oil & Gas (næstformand), Peter Skjærbæk - Mærsk H2S Safety Services, Peter Toft - Valcontrols, Verner Andersen - Semco Maritime, Ole Ditlev Nielsen - Esvagt og Thomas Burmeister - Danske Bank.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark