Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Måling: Vælgerne vrager Venstre på grund af Carl Holst

Sagerne omkring Carl Holst og Bios vil være med til at afgøre det kommende regionsrådsvalg i Region Syddanmark, viser meningsmålingen fra Jysk Fynske Medier: Således svarer omkring 70 procent af de vælgere, der vil stemme på et andet parti ved det kommende valg på grund af sagerne, at det skyldes enten Carl Holst eller Bios-sagen. Arkivfoto: Christer Holte

Måling: Vælgerne vrager Venstre på grund af Carl Holst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

15 procent af vælgerne svarer, at de forskellige negative sager i Region Syddanmark får dem til at stemme på et andet parti ved det kommende valg. Halvdelen angiver sagerne omkring Carl Holst (V) som årsag, mens en femtedel peger på Bios.

Politik: Hver syvende vælger vil på grund af de forskellige møgsager i Region Syddanmark stemme på et andet parti end sidst ved det kommende regionsrådsvalg den 21. november.

Det viser Jysk Fynske Mediers meningsmåling, hvor 15 procent af de adspurgte borgere fortæller, at de meget omtalte sager omkring den tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V) og ambulanceselskabet Bios vil få dem til at stemme anderledes.

SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance får ifølge meningsmålingen størst gavn af vælgernes flugt til et andet parti, hvor halvdelen angiver Carl Holst-sagerne som årsag til deres skifte fra et parti til et andet, mens en femtedel af de adspurgte angiver Bios som årsagen.

Politiske modstandere danner par før regionsrådsvalget
Regionsrådsvalget
21. november i år er der regionsrådsvalg, hvor 41 politikere i Region Syddanmark skal vælges for perioden fra 2018 til 2021.Ved seneste valg i 2013 blev Venstre med Carl Holst i spidsen største parti med en vælgeropbakning på 35,4 procent.

Siden er Carl Holst gået af som regionsrådsformand og blevet afløst af Stephanie Lose (V).

Ved valget i 2013 fordelte mandaterne sig således: Venstre 15, Socialdemokraterne 12, Dansk Folkeparti 5, Konservative 3, Enhedslisten 2, SF 2, Radikale Venstre 1 og Liberal Alliance 1. 

Jysk Fynske Medier har fået foretaget en meningsmåling før det kommende valg, der viser, at Venstre står til en tilbagegang fra 35,4 procent ved valget i 2013 til 30,0 procent i målingen.

SF er meningsmålingens vinder, da partiet med den nye spidskandidat Villy Søvndal står til at gå fra 4,5 procent ved valget i 2013 til 7,6 procent i målingen.

 

SF's spidskandidat til valget, Villy Søvndal, er ikke overrasket over målingen.

- Når jeg møder folk, siger de, at Region Syddanmark er den region med så mange sager. Der er brug for friske øjne. Vi har været meget tydelige på vores kritik af disse sager, siger Villy Søvndal, der kan glæde sig over, at en måling viser fremgang til SF fra 4,5 procent ved sidste valg til 7,6 procent denne gang.

Orden i sagerne

Dansk Folkepartis leder i regionsrådet, Thies Mathiasen, er glad for, at hans parti står til at kunne få gavn af de kedelige sager:

- Det lyder da godt, at folk har forstået, at vi gik i brechen for at redde stumperne af regionen efter både Carl Holst, men også Bios-sagen. Vi fik flettet noget sammen, som var brugbart, og skal vi sige renset ud. Vi fik bragt orden i sagerne, og det er da glædeligt, at folk har lagt mærke til det, siger Thies Mathiasen.

Samme billede tegner sig for Liberal Alliance, men her er den statistiske usikkerhed for stor til at kunne komme med en entydig konklusion. Alligevel glæder det partiets topkandidat, Marianne Mørk Mathiesen:

- Det er dejligt, at vi ikke har lidt skade over de to skandalesager, som har været i regionen, fordi vi ikke har været involveret, siger Marianne Mørk Mathiesen.

Det Konservative Folkeparti profiterer i en vis grad også af sagerne.

- Det er kun forventeligt, siger spidskandidat Morten Weiss-Pedersen (K), som vurderer, at partiet har fået nogle vælgere fra Venstre på baggrund af de negative sager.

Status quo

Mens SF går klart frem i følge Jysk Fynske Mediers måling, står både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti til status quo, det vil sige henholdsvis omkring 2,5 og 12 procent af stemmerne. Konservative går lidt tilbage.

En række vælgeres angivelse af Carl Holst- og Bios-sagen som årsag til deres partiskifte indikerer, at sagerne vil koste Venstre stemmer. Partiet står da også til en markant tilbagegang fra 35,4 procent ved sidste valg til 30,0 ifølge målingen.

At sagerne fra de seneste år vil fylde i valgkampen og angiveligt også i vælgernes bevidsthed, når de står i stemmeboksen, kommer ikke bag på regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

- Jeg er ikke overrasket over, at der kommer reaktioner på det, der er sket, og vi snakker også gerne med vælgerne om det. Lige så vel, som vi meget gerne snakker med vælgerne om en masse andet, siger formanden, som hvad angår Bios-sagen påpeger, at "et meget, meget bredt flertal" har stået bag beslutningerne undervejs i den sag.

Stephanie Lose går ind til sin fjerde valgkamp i regionsrådspolitik. Hun vurderer, at valget er meget åbent af flere årsager.

- Der har været en stor personudskiftning, herunder på formandsposten. Og så har der været en række sager, som samlet set er med til at sætte fokus på, hvordan valget falder ud. Det er meget åbent.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark