Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sydslesvigske elever bidrager med viden på danske efterskoler

Det er populært for sydslesvigske elever at tage et år på en dansk efterskole. Og eleverne er populære, for de bringer viden om tysk sprog og kultur. Efterskolernes dag afholdes også syd for grænsen. Arkivfoto: Martina Metzger

Sydslesvigske elever bidrager med viden på danske efterskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flensborg. Hver sjette elev fra en sydslesvigsk årgang går lige nu på en dansk efterskole. Det er det højeste tal siden 1950'erne. Og det er ikke kun eleverne, der får noget ud af deres ophold - eleverne bidrager også med noget. Det fortæller Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

- Sydslesvigerne tilfører efterskolerne en yderligere international dimension: De er kulturelle brobyggere mellem danske elever og elever med mindretalsbaggrund, og de besidder en kulturel kapital i kraft af, at de i deres dagligdag er vant til frit at navigere i flere kulturer og på flere sprog, siger han.

Også fagligt står de sydslesvigske elever stærkt, og med en dansk skolegang i Tyskland i bagagen bidrager de ofte positivt til undervisningen.

- De inspirerer, motiverer og hjælper de andre elever - både med at forstå den tyske rammatik og med at forstå det nutidige Tyskland, siger Troels Borring.

Efterskolernes dag afvikles også i Sydslesvig, og skolerne tilbyder 14 dages ophold til eleverne. Det er to af de projekter, der udspringer af et samarbejde mellem Efterskoleforeningen, Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Grænseforeningen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark