Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bred politisk vaklen: Ingen tro på outlet

Opbakningen til det storstilede outletcenter i bymidten er smuldret i de seneste dage. I hele det politiske spektrum er der ikke megen tiltro til, at projektet nogensinde gennemføres. Illustration: Tegnestuen Mejeriet

Bred politisk vaklen: Ingen tro på outlet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er stort set ingen tro på det planlagte outletcenter tilbage i Kolding Byråd, viser rundspørge blandt gruppeformændene.

Kolding: Det er ikke kun borgmester Jørn Pedersen (V) og Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Christian Haugk, der er ved at miste troen på, at det planlagte outletcenter i Kolding bliver til noget.

Også de øvrige partiers gruppeformænd har enten helt mistet troen på outletplanerne, eller deres tiltro til projektet kan ligge på et meget lille sted.

- Jeg stiller mig gerne op i koret og siger, at jeg ikke tror på det, og det har jeg aldrig gjort. Sådan et projekt vil være ødelæggende for bymidten. Folkene bag projektet har haft rigelig lang tid til at finde investorer, og vi havde vel fået en lukket briefing på et økonomiudvalgsmøde, hvis der var aftaler på vej, siger den radikale Jesper Elkjær, der først kom i byrådet, efter at et flertal i byrådet havde sagt ja til outletprojektet, og han tilføjer, at han har forsøgt at være loyal overfor projektet.

Lis Ravn Ebbesen (SF) siger, at skulle hun tage stilling til projektet i dag, ville hun stemme nej, da hun ikke længere mener, at et outletcenter er, hvad Koldings midtby har brug for.

Tror du på, at der kommer et outletcenter i Kolding?

- Nej, jeg begynder også at tvivle meget. Vi hører altid, at det er lige ved og næsten. Men hvis man vil have en spade i jorden til juni, er man da ved at være der, hvor man gerne skulle have investorer, der vil stå ved det, siger Lis Ravn Ebbesen.

Citychef tror ikke længere på outlet i Kolding
Outlet
Nordic Design Village A/S købte grunden ved Holmsminde og Riberdyb af kommunen i 2011 for en krone. I juni i år udstedte kommunen byggetilladelse til projektet. Dermed skal byggeriet være i gang senest i juni næste år.Selskabet har forpligtet sig til at udføre omfattende udenomsarbejder, f.eks. broer og stianlæg.

Selskabet har stillet en bankgaranti på 30 mio. kr. som garanti for, at disse arbejder udføres.

Larmende tavshed

Den konservative Knud Erik Langhoff forklarer, at han også har mistet tålmodigheden, men at han egentlig synes, det er ærgerligt, at han og andre politikere sender offentlige signaler om, at de vakler i troen på outletcentret.

- Det er et signal, der ikke er godt for Kolding, for vi vil helst signalere til investorer, der vil udvikle byen, at de kan regne med os. Men på grund af den larmende tavshed, langsommelighed og manglende dialog fra outletfolkene er det svært at bevare troen. Jeg føler, han har fået meget tid, og når du spørger, må jeg sige, at jeg tror, de har svært ved at gennemføre deres projekt, siger Knud Erik Langhoff.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Søren Rasmussen, understreger, at firmaet bag outletprojektet, Nordic Design Village A/S, har juridisk ret til at vente med byggestart indtil juni næste år. Da er der gået et år, siden kommunen gav firmaet byggetillladelse, og hvis byggeriet ikke er i gang, kan kommunen kræve, at handlen går tilbage.

- Jeg er meget skeptisk overfor, om projektet bliver til noget. Der er ikke kommet nogen resultater, og vi har ventet meget længe. De har flere gange meddelt, at nu var det lige før, der var noget nyt, og så var der ikke noget alligevel, siger Søren Rasmussen.

Benny Dall (EL) har hele tiden stemt imod outletprojektet, og heller ikke han tror på det.

- Man har spildt rigtig meget tid på nogle projektmagere, der ikke engang har gidet at bygge et legehus, siger han.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark