Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ét uheld i trafikken er et for mange

Her prøver Shukri Sulayman, Rødding, de specielle promillebriller, som forvandlede hans syn svarende til en promille på én. Foto: Søren Dippel

Ét uheld i trafikken er et for mange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For at styrke undervisningen i trafiksikkerhed og færdsel i trafikken har Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsudvalg inviteret eleverne i udskolingen på besøg i en ny trafikcafé.

Vejen Kommune: Hvor mange af jer tror, at en af jeres kammerater kunne finde på at køre spirituskørsel?

Hvor mange af jer bruger mobiltelefonen, når i kører på cykel?

Hvor mange af jer synes, at jeres kammerater ser dumme ud med en cykelhjelm?

Sådan lød nogle af de spørgsmål, som elever i ottende klasse tirsdag ved håndsoprækning skulle forsøge at svare ærligt på, da de deltog i Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsudvalgs Trafikcafé i Troldesalen i Vejen.

Samtlige elever i folkeskolernes og friskolernes ottendeklasser var blevet inviteret med, og 330 mødte op.

- Erfaringerne viser, at undervisningen i trafiksikkerhed og færdsel i trafikken er for ringe i udskolingen. Det er her, eleverne er på vej til de ti farligste år af deres liv. Det er i alderen mellem 15 og 24 år. Især nu, da aldersgrænsen for erhvervelse af et knallertkørekort er sat ned, siger Anders Pedersen, der er projekt- og trafiksikkerhedskoordinator i Vejen Kommune.

Trafikcaféen
Samtlige kommunens folkeskolers og friskolers elever i ottende klasse var inviteret til Trafikcafé i Troldesalen.330 elever deltog efter tilmelding fra fem skoler: Bække Skole, Højmarkskolen i Holsted, Rødding Skole og Jels Skole.

Kenneth Benfeldt, Syd- og Sønderjyllands Politi deltog og fortalte om politiets arbejde med trafiksikkerhed.

Vinder af DM i standup 2015, Mikkel Rask, gav eleverne en humoristisk indgangsvinkel til caféens alvorlige emne.

Promillebriller

Det var formanden for Udvalget for Teknik og Miljø, Jørgen Bruun (V), der bød eleverne velkommen i trafikcaféen:

­- Lige netop trafiksikkerhed har vi stor fokus på i byrådet. Vi følger nøje udviklingen i antallet af uheld, og hvor de sker. Et uheld i trafikken har store konsekvenser - først og fremmest for den person, der kommer til skade, men også for pårørende og samfundet. Jeg har selv haft en datter, der kom grueligt galt af sted i trafikken. De første par år efter ulykken var forfærdelige for hele min familie - og de værste i mit liv. Derfor er ét uheld i trafikken altid et for mange.

Eleverne fik således meget at tænke over i Trafikcafeen, som er den første af sin slags. Men står det til trafiksikkerhedsudvalget, skal det fremover være et årligt arrangement.

Fire inviterede trafikofre var også blevet inviteret, og de fortalte alle om deres uhyggelige oplevelser som tilskadekomne i trafikulykker. De elever, som havde mod på at opleve, hvor farligt det kan være at færdes beruset i trafikken, fik et par specielle promillebriller på, hvorefter de skulle forsøge at færdes sikkert. De specielle briller forvandlede forsøgskaninernes syn svarende til en promille på én.

Mange unge i ottende klasse er ofte utroligt fokuserede på, hvad andre synes om dem, og de er bange for at færdes på cykel med en hjelm på hovedet, fordi de tror, at hjelmen får dem til at se dumme ud. Det burde dog være lige omvendt - det er ikke dumt, at bruge en cykelhjelm, men klogt.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark